Rejser & rejseguides Ting jeg kan li'

MY FLIGHT ESSENTIALS

9. november 2017

flight-essentialsII PASSPORT COVER ASOS II CLEANSING CLOTHS OLE HENRIKSEN II MERINOSOKKER H&M II SOVEMASKE HOLISTIC SILK II LIP BALM ECOOKING II ELASTIK INVISIBOBBLE II NOTE TO SELF CONNOR FRANTA II OVERNIGHT REPAIR MASK BALANCE ME II FACIAL MIST AVENE II PARFUME CLEAN II SHOPPER TRUSS II NOTEBOOK ETSY II VANDFLASKE BKR II

Om præcis en uge skulle jeg meget gerne være igang med at lægge sidste hånd på pakningen til Hong Kong og Thailand, og mens der er kommet styr på sommergarderoben, så er jeg gået igang med at planlægge, hvad jeg skal have med i håndbagagen. På en over 10 timer lang flyvetur er det nemlig en god ide at komme forberedt, så ferieoverskuddet er i top, når jeg når frem.

Jeg er garanteret ikke den eneste, som skal ud at rejse de kommende måneder, og jeg tænkte derfor, at det måske kunne være meget sjovt også for jer at se, hvad jeg har med i håndbagagen, når jeg rejser.

  1. Det vigtigste af det hele er jo passet. I hvert fald hvis du rejser uden for EU. Jeg har altid mit i et passport cover, fordi det så er nemmere at holde styr på, og så gør det jo heller ikke noget, at det bliver lidt pænere end det kedelige rødbedefarvede omslag.
  2. Flymad, rejsesnacks og deletoiletter. Der er rig mulighed for at få nussede hænder, og jeg har derfor altid en pakke med renseservietter med, som både er gode til hænderne, men også oplagte til at friske ansigtet op. 
  3. Når jeg flyver længere distancer, så smider jeg altid skoene. Det er bare mere komfortabelt, og blodet i benene kan bedre strømme til tæerne. Når jeg gør det, har jeg altid sørget for at have nogle bløde, uldne strømper at stikke fødderne i. 
  4. En sovemaske. Uundværlig når naboen insisterer på at have læselampen tændt.
  5. Både læber og hud har det med at tørre ud, når du sidder i en flyver i længere tid. En blødgørende lip balm er derfor must at have med. 
  6. Det samme er en elastik, som ikke strammer håret. Dermed har du styr på lokkerne under hele turen, og du kan få det væk fra ansigt og skuldre, når først du bliver rigtig magelig (læs: taber hovedet på skulderen af din nabo)
  7. Læsestof til turen er også nødvendigt. Jeg plejer gerne at pakke et modemagasin og en god bog. Til næste uges rejse har jeg pakket New York Times bestselleren Note to Self
  8. Vi flyver over natten, og for at modvirke dehydrering af min hud, pakker jeg min favorit overnight maske med i tasken, som kan passe på min hud i den tørre flyluft. 
  9. En facial mist er simpelthen så rar at have med på turen, fordi den frisker dit ansigt op på et splitsekund.
  10. Til de lange flyveture er det også rart at have en diskret duft med, for der er ikke noget værre end at sidde ved siden af en som lugter svedigt.
  11. Jeg har også altid en notesbog med, så jeg kan sidde og skrible gode blog ideer og rejsetips ned. 
  12. En vandflaske uden BPA og phtalater er også altid at finde i min taske. Så slipper du for at købe dyr vand i lufthavnen og du kan samtidig sørge for at din væskebalance er i top under hele flyveturen. 
  13. Nu jeg ikke går ned på sager, der skal gøre min flyvetur så rar som muligt, så er det også nødvendigt med en håndtaske, hvor der er plads til lidt. Gå efter en shopper, hvor der samtidig også er plads til din bærbare, høretelefoner og lidt fra taxfree shoppen.

    Kommenter