INTERIØR // UPDATE PÅ BILLEDVÆG

INTERIØR // INDRETNING AF EKSTRA VÆRELSE

kontor-inspiration

II 1 OSB BORDPLADE II 2 MENU STRING STOL II 3 IKEA PALME OG KURV II 4 RISPAPIRSLAMPE II 5 GRAFISK TÆPPE II 6 ILVA DAYBED II

Vi er jo heldige at have fået et ekstra værelse med vores nye lejlighed, og tanken er selvfølgelig, at det en dag skal bruges som børneværelse. Børn er dog ikke lige på trapperne, så spørgsmålet har været, hvad rummet indtil da skulle bruges til.

Ligesom den halvfærdige billedvæg i stuen, så er vores ekstra værelse også endt med at blive sådan et projekt, vi ikke rigtig har kunne tage os sammen til, og det er derfor indtil nu bare blevet brugt til vasketøj og opbevaring. Hvilket jo er skørt, nu vi er heldige at have et ekstra værelse, vi kan bruge til lige hvad vi vil. Derfor er det også blevet et projekt her til foråret at komme i mål med værelset.

Vi vil gerne ende med et kombineret gæsteværelse og hjemmekontor, hvor vi samtidig er enige om, at vi ikke vil kaste mange penge efter at indrette det, nu det trods alt kun er midlertidigt. Der er derfor gået lidt sport i at lede efter inspiration på Etsy, DBA og loppemarkeder, og vi begynder efterhånden at have en helt klar ide om, hvordan vi gerne vil indrette os.

Daybed’en fra Ilva er den største udskrivning i rummet, da den koster knap 4.500 kr. Til gengæld er den så tilpas enkel, at vi forhåbentlig altid vil kunne bruge den, uanset hvordan vores stil udvikler sig. Sammen med et grafisk tæppe, store grønne planter og et par rispapirslamper, tænker jeg, at det godt kunne udgøre en hyggelig ekstra soveplads. Til hjemmekontoret vil vi gå efter en billig og nem løsning og forestiller os derfor en osb-plade som skrivebord. Derudover har vi fundet et par gamle metal stringstole i gemmerne hjemme hos mine forældre, som vi vil spraymale hvide, og så skal de udgøre det som kontorstole.

Tror I ikke, at det kunne blive ret fint?

2 comments

  • Camilla T

    Det lyder rigtig fint – daybed’en er godt nok flot og det lyder fedt med stolene! 🙂 Lige akkurat det der tæppe er jeg ikke så begejstret for, men så er det jo godt, at det er jer, der bor der 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • merimeri

      Ja, jeg tænker også, at det ville fungere ret fint – og jeg kan på nuværende tidspunkt næsten ikke vente med at komme igang med projektet, hehe.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

INTERIØR // UPDATE PÅ BILLEDVÆG