II TERNET FRAKKE ZARA II CASHMERE STRIK H&M II STØVLER TOGA PULLA* II PRINTET NEDERDEL STELLA NOVA II LÆBESTIFT YSL II TASKE RIKA BY ULRIKE LUND II
Åh, se lige nogle pæne, pæne sager jeg har fået samlet sammen til denne uges omgang fredagsfristelser. Blød cashmere, klassiske tern, legesyg leopardprint, flæser, en lækker taske og de flotteste mørkeblå støvler, jeg længe har set. Et perfekt efterårsoutfit, som jeg ikke ville have spor imod at have kunne iføre mig i dag.
Nederdelen er faktisk allerede flyttet ind, som nogle af jer måske så i min unboxing story på instagram forleden. Jeg har haft et godt øje til den længe, men har afholdt mig fra at prøve den, fordi jeg synes 1200kr var i overkanten for en nederdel i viscose. Den anden dag røg jeg så i fælden, fordi Magasin havde goodiedays, hvor de sætter næsten hele webshoppen ned med 20% rabat. Jeg klikkede den hjem uden at have prøvet den, og håbede nok egentlig lidt, at den ville sidde helt vildt skidt, eller ikke være som jeg håbede på, når jeg fik den på, så jeg i stedet kunne spare de penge. Kender I den følelse? Nåh, men ”desværre” viste nederdelen sig at sidde perfekt og den er simpelthen så fin på, så jeg kan ikke få mig selv til at returnere den. I stedet glæder jeg mig til at spice de kommende grå måneder op med en omgang grøn leopardprint, og måske i første omgang i kombination med min mørkeblå cashmere strik fra H&M, som er nærmest identisk med den her.
Da jeg sidste år købte nye støvler, svævede jeg længe mellem en model i sort eller bordeaux ruskind. I sidste ende endte jeg med de bordeaux, og som I nok har kunne fornemme på bloggen, er de flittigt i brug, og jeg har simpelthen været så glad for, at jeg gik efter en farvet støvle i stedet for den klassiske sorte. Derfor var det også kærlighed ved første blik, da jeg den anden dag faldt over de her mørkeblå biker støvler fra Toga Pulla, som kunne være en helt perfekt tilføjelse til skosamlingen.
Som prikken over i’et gad jeg godt toppe sådan et outfit af med den her ternede frakke fra Zara, knaldrød læbestift (det er jo fredag) og den her lækre taske fra Rika by Ulrika Lund.
3 Comments
Sara
27. oktober 2017 at 13:43De støvler er godt nok fine, er helt vild med farven! 😍 Oh well.. Jeg må hellere nøjes med de par Toga Pulla støvler jeg har i sort og så få den blå farve ind på anden vis – luksusproblemer.. 😂🙈
merimeri
27. oktober 2017 at 14:20I know!! Så pæne altså … Er du generelt glad for dine Toga Pulla? Har ikke prøvet dem før, så ved ikke rigtig hvad jeg skal forvente af komfort og kvalitet?
Sara
27. oktober 2017 at 14:33De er jo vildt flotte i den farve. 😍
Ja, jeg har været virkelig glad for mine! Jeg købte dem forrige år i sort ruskind og de er simpelthen bløde som smør at have på fødderne – selvom det var lidt hårdt at få dem gået til, men jeg har også meget sarte fødder. ☺️ Jeg har et lignende par som ikke er fra Toga Pulla, og jeg synes tydeligt at man kan mærke (og se) en kvalitetsforskel på dem – eksempelvis har det kun været nødvendigt at få disse forsålet én gang hos skomageren siden jeg købte dem. De holder sig så pæne og dur til alt, både jeans og kjoler, og de er virkelig blevet mine go-to støvler når jeg skal på studie eller andre ting hvor man gerne vil se pæn ud, men det samtidig skal være lidt komfortabelt! ☺️
Min eneste store anke er faktisk spænderne, som godt kan være lidt af en pain in the ass hvis man har travlt. 😂 Og så prøver jeg lidt at undgå at bruge dem hvis det f.eks. står ned i stænger, men det er jo et hensyn man skal tage til alle former for tilbehør man køber i ruskind, så det kan støvlerne jo ikke gøre for. 😜