Det er 100 år siden, at jeg sidst har lavet sådan et indlæg her, men eftersom det personligt er ét af de indlæg, jeg synes bedst om hos andre bloggere, så må det da være på tide med et gensyn herinde også. Det er en ret god anledning til at komme med bagom kulissen og lære bloggeren lidt bedre at kende, så jeg håber, at I vil finde det lige så underholdende at lære lidt mere om mig – og mine særheder. Håber ikke, at de skræmmer jer helt væk, haha.
Jeg har en oprydningstrang udover det sædvanlige – borderline til det åndssvage ville Mads nok svare, hvis han blev spurgt. Er ret sikker på, det er en (dårlig) vane, jeg har arvet fra min kære far, som heller ikke tolererer rod. Jeg kan simpelthen ikke slappe af, hvis lejligheden roder, og jeg kommer derfor hellere fem minutter for sent til en aftale, hvis det betyder at sengen er redt inden jeg går ud af døren. Får en seriøs udfordring den dag, vi får børn!
Da Mads og jeg blev kærester tilbage i 2011 bestod min kost primært af pastaretter og kulørte drinks i weekenden, og træning var noget af det værste, man kunne lokke mig til. Det var lidt af en kontrast til Mads, som det meste af hans ungdom har spillet fodbold på eliteplan, og derfor altid har været vant til at prioritere en fornuftig kost og træning højt. De gode vaner har heldigvis smittet af på mig, og i dag kan jeg slet ikke forestille mig en hverdag uden træning.
Som barn blev alle vores ferier brugt på at køre Danmark og Europa tyndt med en campingvogn hægtet bag på bilen. Dengang drømte jeg nok lidt om en charterferie, ligesom “alle de andre fik lov til” (sådan føltes det i hvert fald), men idag er kør-selv-ferier forbundet med den ultimative frihed og jeg vil vildt gerne afsted på sådan en ferie igen. Nuvel, kommer nok ikke til at eje en campingvogn ligesom mine forældre, men mindre kan også gøre det.
Jeg er nok et af de mest rastløse mennesker, jeg kender. At slappe af og lave ingenting har aldrig været min gode side, og jeg har altid et eller andet jeg liiiige kan ordne eller sætte igang, mens vi fx ser en serie.
Jeg drikker ikke kaffe. Har aldrig gjort det og kommer formentlig heller aldrig til det. Kan ikke engang spise det i chokolade eller desserter, så der er ret lang vej igen til at lære det. Og førnævnte rastløshed gør, at energiniveauet alligevel altid er ret højt, så jeg bilder mig ind, at jeg alligevel ikke har brug for den energi, kaffe ville give mig.
8 Comments
kathrine
29. juni 2017 at 23:47Sikke et dejligt læseligt indlæg, hihi! :). Vidste ingenting af det, så dejligt at vide mere 🙂
Hav en skøn torsdag
http://blogbykathrine.bloggerspoint.dk/
merimeri
30. juni 2017 at 13:16Hvor er du sød 🙂 Håber du får en skøn fredag og snarlig weekend!
Carina Trinhammer
30. juni 2017 at 0:00Det er altså skægt, så meget vi minder om hinanden, Line. I hvert fald at dømme ud fra de sociale medier 😉 Dog har regulær træning aldrig fanget mig, og så lærte jeg mig selv at drikke (meget mild) kaffe, da jeg kom på seminariet. Man er vel skolelærer 😉
merimeri
30. juni 2017 at 13:11Haha er det rigtig Carina? Det synes jeg altså er lidt hyggeligt, at vi deler nogle af de samme “skavanker” 😉
Og kan godt se at det ikke går at slippe helt udenom kaffen, nu man slår sine folder som skolelærer 😉
Ida
30. juni 2017 at 11:10Jeg har ligesom dig en kæmpe oprydningstrang og har nu fået to børn. Det har slækket på mit oprydnings-gen, måske fordi det at få børn generelt handler om at slippe kontrollen lidt. Det har i hvert fald været sundt for sådan en som mig 🙂
Trine
30. juni 2017 at 12:47Jeg må absolut tilslutte mig denne kommentar. Det er en udfordring men en sund en!
merimeri
30. juni 2017 at 13:08Det er jeg altså lidt glad for at høre Ida og Trine. Jeg tænker nemlig også, at selvom det med garanti bliver en udfordring, så bliver det sundt for mig at blive tvunget til at slippe kontrollen og oprydningstrangen lidt 😉
VenterPaaVinBlog
30. juni 2017 at 18:46Haha, jeg vil have en butler den dag, jeg skal have børn – er også needfreak 😀
– A