Hverdagsliv

SMÅ GLIMT FRA UGEN DER GIK

21. marts 2017

Selvom mandagens sendeflade blev udnyttet til at tale om den kærlighed, som jeg igen har givet plads til, så skal I ikke snydes for et tilbageblik på nogle af mine favoritstunder i sidste uge. Weekenden i Rom fylder selvfølgelig en hel del, men det var sådan en rar getaway og jeg glæder mig til at dele mine spiselige anbefalinger til byen i et seperat indlæg. 

1 II Min bowlebegejstring fik et comeback i sidste uge, og det kandiderer altså til at være den bedste og lækreste hverdagsmad, jeg lige kan komme på II

2 II Selvom Maria Gerhardt nu er fløjet væk til et andet og forhåbentlig bedre sted, så bliver hendes ord hængende. Jeg gjorde hendes seneste bog, Transfervindue, færdig i fredags, og har I ikke allerede læst den, så skal I gøre det. Så fin, stærk og tankevækkende II

3 II Yndlingsudsigt i Rom ♥ II

4 II Efterfulgt af denne overvældende udsigt udover Rom. Det historiske aftryk, der gemmer sig overalt i byen, var virkelig en stor oplevelse II

5II De blå himmelglimt, pastelfarvede kupler og toppen af Peters Kirken er det svært ikke at blive lidt begejstret over II

7 II Nej, man kan ikke få for mange is. Slet ikke i Rom, hvor reglen er, at man må få mindst en gelato hver dag. Og det er en regel, det er vigtigt at efterleve II

6II Cirka det samme gælder for aperol spritz, som er min ultimative sommerdrink, og jeg glæder mig allerede til det igen bliver vejr til at indtage dem hos min yndlings spritz pusher; RIGA boden på Vesterbro. Indtil da vil jeg glæde mig over årets første spritz, som blev indtaget på den hyggeligste fortovscafe i Rom II

    Kommenter