Boligindretning Hverdagsliv

EN NY BEGYNDELSE PÅ NØRREBRO

5. februar 2017

p2040004p2040001p2040008

Søndag! Jeg kan slet ikke forstå, hvor weekenden er blevet af, og jeg føler, den er på vej til at slutte, inden den overhovedet er gået rigtig igang. Måske det hænger sammen med, at jeg brugte det meste af dagen igår på at have tømmermænd efter en fredagsbar, som stak lidt af, og det er derfor først i dag, at weekendoverskuddet har indfundet sig. Til gengæld har jeg haft en virkelig rar og hyggelig dag, som startede med morgenmad med min veninde Monica på Bowl Market (nej, jeg er stadig ikke færdig med min bowl-begejstring, haha), og derefter hjem og klare tøjvask og oprydning inden mine forældre kom på besøg til fastelavnsboller og eftermiddagskaffe. Nu har jeg lige klaret lidt arbejde – så tiltrængt at komme til bunds i min forsømte indbakke – og om lidt skal jeg ses med en ven til søndagsmiddag, så til trods for den sløve lørdag, ender jeg med at have nået en masse gode ting i weekenden.

Min første uge på Nørrebro er allerede gået, og selvom jeg ikke har haft meget tid i lejligheden, siden jeg flyttede ind, er jeg faldet godt til. Og som I kan fornemme på billedglimtene her, også kommet godt på plads. Så meget på plads som man nu kommer i en lejlighed, man kun har i to måneder, og hvor man ikke helt har nok møbler og nips til at fylde den ud. Men det er en start. Og et hjem. Et sted, hvor jeg føler mig hjemme og hvor jeg glæder mig til at være mig selv, til at samle gode venner til rare stunder og til at gå på opdagelse i området og gaderne omkring mig. Et sted, der markerer en ny begyndelse <3

  • Reply
    Sara
    5. februar 2017 at 19:25

    Det ser hyggeligt ud! Men generer det slet ikke dit øje at de hvide reoler ikke hænger symmetrisk/lige? Jeg ville slet ikke kunne abstrahere fra den slags. 😀

    • Reply
      merimeri
      6. februar 2017 at 14:18

      Jo, er du tosset. I virkeligheden har jeg det lidt presset med reolerne i det hele taget, men de følger desværre med lejligheden, og når jeg kun skal bo der i 2 måneder, giver det ikke rigtig mening at gøre noget ved dem. Så jeg øver mig i at sige ‘pyt’ istedet 😉

  • Reply
    Nicoline
    6. februar 2017 at 15:27

    Hvor er bordet ved siden af sengen fra? 🙂 .

    • Reply
      merimeri
      6. februar 2017 at 15:30

      Hej Nicoline, det er fra Søstrene Grene, købt for en måneds tid siden, så måske du stadig kan være heldig at finde det 🙂 Det var ret billigt af et marmorbord at være!

Kommenter