REKLAME II PRODUKTERNE ER MODTAGET TIL TEST OG ANMELDELSE AF BILLIGVOKS.DK
For noget tid siden fik jeg tilbud om at teste de populære MK-olier og aronia juice gennem billigvoks.dk, og da jeg i forvejen flittigt indtager fiskeolie, multivitamin og her om efteråret/vinteret også d-vitamin, synes jeg, det kunne være spændende at supplere med nogle af de vigtigste essentielle olier, for at se hvilken effekt det ville have på min krop.
Jeg valgte MK Organic Pure Oil W, som er særligt velegnet til kvinder over 20 år samt MK Organic Pure Aroniajuice N, som er en usødet juice til at indtage olien med.
HVAD KAN DE?
Olien, der består af olier fra hyben, hørfrø, sesam, kæmpenatlys og sortkommen, skulle efter sigende have en positiv effekt på blandt andet hormonbalancen, forbrændingen, fordøjelsen, uren og tør hud, svækkede negle, glansløst hår og vægttab, mens den usødede aroniajuice er en naturlig antioxidant, der bl.a. kan anvendes til at modvirke stresset hud og virusangreb samt afhjælpe blærebetændelse.
VIRKER DE SÅ?
Jeg har testen produkterne de seneste uger, og har således ikke prøvet dem længe nok til at opleve den fulde effekt. Flere steder har jeg nemlig læst, at der kan gå op til en måned, hvis ikke flere, før man oplever alle de gavnlige effekter, men allerede nu er der dog flere positive gevinster ved at have brugt olien og juicen.
Fx kan jeg mærke en tydelig forskel på mine negle. Jeg har altid kun kunne få lange negle om sommeren. Så snart efteråret melder sin ankomst, begynder mine negle at blive tynde og bløde og flækker for et godt ord. Virkelig irriterende, men har aldrig overvejet, at der var noget at gøre ved det. Men 14 dage med MK-olien har fuldstændig løst problemet. Mine negle er mærkbart styrkede og er sågar blevet lange, og flækker således ikke længere. Også min hud i ansigtet føles mere gennemfugtet og elastisk og de urenheder, jeg plejer at være lidt generet af på min hage, er også forsvundet. Alene de to forbedringer opvejer til fulde oliens knap så delikate smag. For nej, den smager ikke godt. Jeg har vænnet mig til den, men det bliver aldrig en smag, jeg kommer til at holde af. Heldigvis er de to skefulde med olie og to skefulde juice, som jeg om morgenen blander sammen til et “shot” hurtigt indtaget, og med en tår vand efter, forsvinder smagen hurtigt og jeg oplever ikke nogen eftersmag. Det kan man med andre ord sagtens vænne sig til. Alternativt kan olien også blandes i en smoothie eller et glas juice, for at camouflere smagen helt.
Alt i alt er jeg altså ret begejstret for MK-produkterne, og så mangler jeg bare, at de også gør bugt med mine tørre hænder og neglerødder, men træerne vokser jo ikke ind i himlen 😉
OG PRISEN?
Olien koster 329 kr. og juicen 199 kr., og selvom det er en del penge at kaste efter vitaminer, så tror jeg faktisk, at jeg ender med at købe dem igen, når jeg løber tør. Vil være ked af at gå tilbage til mine flækkede negle og vintertørre hud, så kan jeg komme det i forkøbet med disse olier, vil jeg sige, at pengene er givet godt ud.
Sig endelig til, hvis I har spørgsmål eller vil høre nærmere til mine erfaringer med olien og juicen. Selvom produkterne er modtaget til test af billigvoks.dk, er anmeldelsen udtryk for min egen mening og erfaring efter at have testet dem.
4 Comments
Christina
9. november 2015 at 9:59Hvor lang tid vil du mene, at der er til i flaskerne?
infashionwebelieve
9. november 2015 at 13:22Jeg har brugt dem i godt tre uger nu, og har vel brugt ca. 1/3 del af flaskerne, så vil mene, at der er til 3 måneder som minimum. Jeg er ret rundhåndet med at fylde på skeerne om morgenen, og man evt komme en smule mindre i, for at forlænge levetiden.
Majsen
9. november 2015 at 22:20Et lille sparetip, sagde jyden…
I Helsemin forandler de Udo’s Choice til 139 kr. for 0,5 liter – og den er sågar økologisk.
Jeg spiser et par skefulde ovenpå frugt og yoghurt om morgenen. Udo’s smager lidt af nødder, så med en håndfuld mandler og græskarkerner som topping er oliesmagen godt kamufleret 🙂
infashionwebelieve
10. november 2015 at 7:15Sparetip er altid velkomne. Dem er sydsjællanderen her også yderst glad for 😉
Vil da helt klart overveje Udo’s Choice næste gang, hvis effekten er den samme. Prisen er i hvert fald god!