H&M; knit / Minimarket dress / Nike Roche Run
Dagen idag spenderes i comfy tøj af høj kaliber. Jeg holder søndag med min mand, ovenpå en uge som har føltes lidt længere normalt pga jetlag, fødselsdage, studiestart og arbejde. I fredags var jeg sammen med en veninde, i Bikram Yoga på Nørrebro, og prøvede hot yoga for første gang. Er der nogle af jer der har prøvet det? I trænings-regi er det nok det vildeste jeg nogensinde har oplevet. 90 minutters træning i et 40 grader varmt lokale tærer altså lidt på kræfterne. Troede aldrig jeg skulle komme igennem timen, men da først kroppen fik vænnet sig til varmen, og jeg slog mig til tåls med at jeg ikke er i nærheden af at være smidig nok til halvdelen af yoga-positionerne, så var det faktisk en ret fed oplevelse og følelsen efter træningen var fantastisk. Det lyder helt frelst, men efter at have mistet så meget væske, så følte man sig næsten helt renset. Det er 10 dages gratis træning jeg afprøver, så håber at komme afsted et par gange i løbet af næste uge, og er lidt spændt på om ens krop reagerer anderledes på varmen når man får prøvet det et par gange.
Alt i dagens outfit er i øvrigt nye køb. Strikken er fra H&M;, købt i New York til nærmest ingen penge. Kjolen er endnu en fødselsdagsgave fra mig selv, og jeg synes den er fantastisk fin med det dråbeformede print og den fine farve.
6 Comments
Carina / Trinhammer
16. september 2012 at 20:00Det lyder så sejt med Bikram Yoga! Jeg er selv nået frem til, at jeg skal begynde fast til yoga i almindelighed, så måske det en dag udvikler sig til Bikram 😉 Du må gerne følge op på træningen her på bloggen, det kunne være fedt 😉
Line S.
16. september 2012 at 20:48Yoga giver jo også bare den lækreste krop, så håber også lidt på at jeg bliver bidt af det. Bikram bliver det dog ikke til (et månedskort koster omkring 1500 kr), så håber lidt at et yoga-hold i fitness kan do-the-trick. Men skal nok lige komme med en opfølgning, hvis jeg synes der sker underværker (og måske også hvis der ikke gør) 😉
Pixels og Poesi
17. september 2012 at 9:54Fantastisk print på kjolen! Den kan jeg godt forstå du er glad for. Og forsinket tillykke med fødselsdagen 🙂
Line S.
17. september 2012 at 10:35Tak søde Betina 🙂
Stine
17. september 2012 at 14:41Super lækkert outfit. Jeg er vild med den kjole du har på 🙂
Jeg var i Thailand i tre måneder i 2008, og der gik jeg til hot yoga tre gange om ugen – jeg synes, det er helt fantastisk, og jeg er ked af, at jeg ikke har råd til at gå til det herhjemme. Måske når jeg ikke er studerende mere.
/Stine
Line S.
17. september 2012 at 19:18Ej hvor er du sej med hot yoga 3 gange om ugen!! Synes du hurtigt man fornemmede en fremgang, eller er det en scenarie jeg skal skyde ud af hovedet med kun 5 ganges træning i sigte?