Livet som mor

EN DAG PÅ BARSEL: BABY 12 MÅNEDER

19. april 2022

Evi, min-ikke-længere-så-lille-baby, er nu fyldt et år. 12 måneder med søvnunderskud, ømme skuldre, daglige (og mest af alt natlige!) amninger, 12 måneder med uendelig kærlighed og evig forundring over tidens tempo. 12 måneder fyldt op med lykke over den lille flok, jeg er blevet givet, min helt egen familie.

Jeg har elsket at dele ud af tiden på barsel, livet som nybagt mor med dets ups and downs. Om at finde formen som mor til to og alle de bekymringer der følger med, selvom det ikke er min første gang som mor. Og jeg vil gerne fortsætte med at give de emner plads, om det så bliver her på bloggen eller på instagram, må tiden vise. Men det seneste års føljeton af barselsdagbøger er nået til vejs ende nu hvor Evi altså er blevet 1 år, og hvor barslen for både Mads og jeg fra i dag er slut. Således kommer altså her den aller sidste omgang af en dag på barsel. Håber I vil tage lige så godt imod den, som I plejer ♥

***

06:15: Evi vågner, og jeg får liv i Mads, og signaleret, at nu er der vagtskifte. Hans tur til at stå op, mens jeg indhenter lidt af nattens fortabte søvn.

07:26: Jeg vågner op til dåd, mens Nola stadig sover tungt. Jeg lister ud af soveværelset og ned i køkkenet til Mads og Evi.

07:35: Evi spiser havregrød, og gnasker derefter i lidt fra en af de boller, hende og Mads har været afsted og hente hos Brød. Det er Mads’ officielt sidste barselsdag, og jeg fornemmer, at også han er ramt af lidt melankoli over det.

07:50: Nola vågner, og vi ender med alle fire at ligge og vågne lidt sammen i soveværelset.

08:25: Vi spiser morgenmad. Havregrød til Nola, yoghurt til Mads og jeg. Evi insisterer på at få lidt af vores yoghurt.

08:43: Jeg går på badeværelset med Evi for at skifte hendes ble, og give hende tøj på.

08:52: Vi sætter os derefter i sofaen og ammer, inden Mads putter hende i klapvognen og triller hende til lur.

09:15: Evi sover. Mads og Nola læser bog, mens jeg får udgivet et samarbejde.

09:45: Jeg er i mål med samarbejdet og kaster mig over en lynoprydning, imens Nola ser Bluey, og Mads læser avis.

10:00: Derefter hopper jeg i løbetøjet og gør klar til en (sjælden) tur i formiddagssolen.

10:50: Hjemme igen og skynder mig i bad.

11:18: Evi vågner fra lur. Pigerne leger lidt på værelset, og Nola og jeg får pyntet den kage, vi har bagt til en aftale om eftermiddagen. Mads dækker op til middagsmad imens.

12:00: Vi spiser frokost. Rugbrødsmadder med alt godt fra køleskabet. Evi, der stadig ikke har særligt stor fidus til rugbrød eller frokost generelt, gumler lidt på noget rugbrød med leverpostej, nogle agurker og en fiskefrikadelle.

12:17: Det var et hurtigt overstået måltid i dag. Jeg rydder op, mens Mads hopper i sengen med pigerne. Det er det bedste Nola ved for tiden.

12:40: Jeg sniger mig til 5 minutter i sofaen med en kop te og de sidste sider af min bog.

12:47: Det bliver heller ikke til mere end det, for snart skal vi ud ad døren, så tasken skal pakkes, og ungerne i tøjet.

13:25: Vi er ude af døren, Evi i klapvognen og Nola på løbecykel og bevæger os afsted med en aftale med en flok børnehavevenner, hvis forældre også er blevet venner.

14:30: Der er fuld plade på underholdningsværdien, og tiden flyver. Evi har spist lidt frugt, klemmepose og en smagsprøve på min kage, og nu er det tid, at hun skal sove.

14:40: Mads har trillet hende til lur i gården, og hun fandt hurtigt ro.

16:15: Evi er vågen. Får lidt at drikke og det sidste af hendes klemmepose.

17:10: Vi vinker farvel til vennerne, og triller hjemad.

17:25: Hjemme og børnene går igang med at lege. Mads cykler afsted efter suppe til pigerne, og imens hygger vi med Bluey i sofaen.

18:00: Pigerne spiser aftensmad. Den helt nemme med en tomatsuppe fra Knorr og pasta. Og med den menu bliver der altid spist op! Mads og jeg gemmer appetitten til sushi, som vi har aftalt at fejre Mads’ sidste barselsdag med.

18:30: Vi er færdige med at spise og det er blevet badetid.

19:05: Jeg får givet Nola nattøj på og børstet tænder, imens Mads spiser aftengrød med Evi. Nola og jeg går op for at sove, og Mads får Evi i bæreselen, og går afsted for at hente sushi.

19:30: Nola sover, og jeg lister ned i stuen for at dække op til Mads og jeg.

19:45: Vi spiser i sofaen, mens vi prøver at afværge, at Evi går i fadene, ved at distrahere hende med Børste på Minisjang, figenstang og rosiner. Vores succes er varierende.

20:30: Sushien er spist, og det er ved at være tid, at Evi skal gøres natklar. Den tjans har Mads, mens jeg lige vinder 10 min på min telefon, inden jeg tager over på puttetjansen. 

20:45: Evi og jeg går i soveværelset. Hun bliver ammet, indtil hun er træt nok til, at jeg kan lægge hende fra mig i bedsiden og hun ikke vågner af det. Fasen hvor jeg skulle vugge hende i søvn gik over fra den ene dag til den anden, og nu gider hun i hvert fald ikke lægge i mine arme med mindre det er med et bryst i munden. Det gør, at putningerne for tiden føles som én lang amning.

21:10: Endelig er der også ro på Evi. Jeg bliver siddende lidt i mørket og skriver videre på noterne til dette indlæg.

21:27: Jeg er tilbage i stuen, og når endelig i mål med min bog. 100 dage af Lotte Kaa Andersen, der har været en rigtig page-turner. Så god! Bagefter tager Mads og jeg hul på Operarejsen på DR1.

22:02: Jeg vågner helt forvirret på sofaen over, at Evi græder.

22:08: En amning senere er jeg tilbage i sofaen.

22:28: Nu er det Nola, der er vågen. Det sker næsten aldrig, og fordi hun kalder på os, får hun også vækket Evi. Jeg flyver op i soveværelset, får manet Nola til ro, og får Evi i armene inden hun vågner får meget op. Der bliver hurtigt ro igen.
 
22:45: Men kun kortvarigt, og Nola kalder igen. Ender med at falde i søvn ved siden af hende.

23:28: Evi vækker mig i soveværelset. Får hende lullet/ammet i søvn og gør mig derefter natklar. Ryger i den klassiske telefonfælde, og ender med at sidde scrolle alt for lang tid i forhold til tidspunktet.

00:00: Men nu er det godnat! 

00:35: Evi er vågen, og bliver hurtigt ammet tilbage i søvnen.

02:05: Igen.

03:23: Og igen.

5:50: Evi rører på sig igen, og får vækket sig selv som hun karter rundt i sengen. Det er det der kritiske tidspunkt på morgenen, hvor der 50% chance for, at hun falder i søvn igen. I dag er oddsene ikke til min (eller min søvns) favør, og selvom jeg et øjeblik tror, jeg er lykkedes med at få hende til at falde tungt i søvn i mine arme, vågner hun i det sekund, jeg lægger hende fra mig, peger på vinduet, og siger ‘deeet?’. Og det var så det med den søvn. Vi står op, lister ud af soveværelset, får skiftet bleen, nattøjet og går ind på værelset og leger. En ny hverdag venter, for som vi står op i dag, er vi to voksne tilbage på arbejde. Og lige i dag er det måske okay at komme tidligt fra start.

***

Som I kan høre, fylder de natlige opvågninger og ditto amninger stadig en del. Den ene øjeblik har jeg lyst til at stoppe amningen på stedet i håb om nattero, og det andet har jeg overskud til at hænge i lidt endnu, fordi der er så mange følelser forbundet med den amning, fordi det fungerer og fordi det formentlig bliver sidste gang jeg ammer. Hulk!

Men, vi skal til et bryllup i slutningen af maj. Uden børn og med overnatning. Tænker det er vores bagkant for at stoppe med natamningerne. I hvert fald hvis farmor skal have en chance for at komme helskindet igennem natten med Evi.

    Kommenter