I garderoben

GARDEROBEREGNSKAB MARTS SHOPPING

4. april 2022
II 1 H&M KJOLE II 2 H&M BADEDRAGT II 3 BECKSO¨NDERGAARD STRØMPER II 4 BECKSO¨NDERGAARD STRØMPER II 5 KONGES SLØJD BIKINI II 6 H&M BLOMSTRET KJOLE II

Så er mit garderoberegnskab for marts klar. Og at dømme ud fra indkøbene er der gået sommerferie i den. Den forgangne måneds nyerhvervelser bærer nemlig tydeligt præg af, at vi brugte en uge på Gran Canaria, hvortil jeg følte, at min sommergarderobe trængte til lidt fornyelse. Især på badetøjsfronten, da mit gamle badetøj pludselig ikke sad pænt længere, som de sidste corona- og graviditetskilo er forsvundet.

Således har jeg i marts købt både ny badedragt, den fineste, simple sag fra H&M, og en printet bikini fra Konges Sløjd. Og et par kjoler. En smal ribkjole fra H&M, samt en blomstret kjole, også fra H&M, som jeg endte med at bruge det meste af ferien. Den sidder så fint på med pufærmerne og den firkantede udskæring, og jeg glæder mig over den, hver gang jeg har den på.

Og så har jeg købt en håndfuld strømper, fordi … jeg slider dem op for et godt ord, som jeg også øffede lidt over i sidste måneds garderoberegnskab. I marts har jeg købt 6 par, men for at der ikke skulle gå ren strømpe kollage i den, har jeg altså valgt bare at vise to af de par, jeg har købt.

I alt har månedens køb stået mig i 1318kr, hvilket jeg faktisk var helt forbavset over, ikke var højere, nu jeg trods alt har føjet 10 nye ting til garderoben.

Efter en shopping spree i weekenden, hvor jeg var til åbningen af min svigerindes nye butik, SŒURS, kan jeg allerede nu løfte sløret for, at garderoberegnskabet i april kommer til at overgå denne måneds med et par længder.

  • Reply
    Christine
    5. april 2022 at 14:01

    Ih, vil du dele hvad du synes om bikinien? Jeg overvejer den nemlig i badedragt..!

    • Reply
      Line Schjelde
      19. april 2022 at 13:07

      Det vil jeg! Jeg lånte min svigerindes bikini, da vi var på Gran Kanaria, da min egen kuffert ikke kom frem før et par dage inde i ferien. Og jeg var SÅ glad for den. God pasform, behagelig at have på, fine detaljer med print og flæsestropper. Så lang historie kort, jeg blev så glad for den, at jeg straks gik hjem og bestilte en til mig selv også 😉

Kommenter