Så skal vi til det igen, modeugen er over os. Feedet på diverse sociale medier svømmer over med (identiske) billeder fra diverse shows, bloggerevents, pressefremvisninger and what not. En ven spurgte idag om ikke jeg var til modeugen, fordi hans logik førte til at jeg som modeinteresseret blogger vel også var til modeugen?
Det må så blive et nej tak herfra. Det der modeuge er ikke rigtig mig. For det første er jeg ikke inviteret til den og for det andet, så bryder jeg mig ikke om dét den får frem i folk. Branchen er (i min verden, that is) overfladisk nok i forvejen, men det er som det niveau lige bliver ganget med 100 mens modeugen løber af stablen. Kampen om at blive set det rigtige sted i det mest outrerede outfit, virker nærmest som var det en kamp om liv og død. Og her står jeg altså af. Hatten af for dem der gider det – og som kan holde humøret højt (eller i hvert fald lade som om) efter en hel dag i høje hæle og på kildevand og pindemadder (dét må kræve sin kvinde, og respekt for det). Men det er ikke mig – og kan ikke forestille mig det nogensinde bliver det. Har arbejdet i tøjbutik i mine yngre dage, så har set min andel af shows og modemesser. Og selvom jeg kunne være helt i ekstase over et modeshow, så blev følelsen hurtigt afløst af utilstrækkelighed. Og utilstrækkelighed er alligevel en kedelig følelse, så herhjemme har jeg efter et 3 timers lang bestyrelsesmøde (ja, det var kedeligt) i min andelsforening, istedet allieret mig med DR K og deres udlægning af modeugen. Dét kan anbefales. Det er hyggeligt, det er vinklet så alle kan være med – og så kan man slukke efter behov 😉
Hvordan har I det med modeugen, er I afsted? Eller følger I også med lidt fra sidelinien, ligesom jeg?
6 Comments
Pixels og Poesi
8. august 2013 at 9:08Da jeg for 3 år siden for første gang var inviteret med, synes jeg at det var det vildeste. Jeg er stadig super glad for at have fået den oplevelse med, men jeg kan godt mærke at mine prioriteter har ændret sig. Jeg lever og ånder ikke for mode, og vil hellere hjem og hygge med min kæreste efter arbejde frem for at kæmpe mig frem til locations ude i ingenting for at vente i hele og halve timer på et show som jeg bedre kan se på nettet, hvis jeg skulle have lyst.
Jeg gider faktisk heller ikke læse om modeuge. Det er nok bare ikke rigtigt dét der er min vinkel længere.
Karina
8. august 2013 at 9:30Jeg har læst denne problematik mange steder efterhånden og jeg har fuld respekt for at folk har det sådan 🙂 Men når så bloggere har det sådan og synes den er overfladisk og andre prioriteringer og at de ikke deltager alle tingene, men kun et par 'gode' og 'vigtige' evnts og shows. Det synes jeg er lidt dobbelt.
Jeg deltager i modeugen i morgen og det glæder jeg mig til. For mig handler det ikke om og blive set, streetstyle osv. Det handler om og få en oplevelse og suge indtrykkene til mig. For mit vedkommende skriver jeg lidt om modeugen på min blog, men det er ikke for at se mig se mig agtigt, men det ville jo være underligt hvis jeg slet ikke skrev om den når jeg nu har deltaget.
Tine
8. august 2013 at 9:31Hørt!
Line S.
8. august 2013 at 9:45Og jeg har heldigvis også fuld respekt for din holdning. Er bare så glad for at man kan have en dialog om det, og synes det er sindsygt interessant at få andres besyv med omkring deres overvejelser i forhold til modeugen. Mine overvejelser var nok også sat lidt på spidsen – overdrivelse fremme forståelsen du ved 😉 Der er uden tvivl mange, der ligesom du, deltager i modeugen for blot at få en oplevelse – for dét er modeugen; en oplevelse, og noget for sig – og derfor ikke er fokuseret på streetstyle osv, og selvfølgelig skal disse indtryk også nedfældes og formidles videre.
Modsat er der også bare mange som tager med KUN for at blive set, streetstylefotograferet, kindkysse med de rigtige – og det er hovedsageligt denne tendens jeg ryster lidt på hovedet af, og har svært ved at kunne relatere til.
Jeg håber under alle omstændigheder du får en fantastisk modeuge og glæder mig til at læse om dine oplevelser 🙂
Line S.
8. august 2013 at 9:48Du ved det 😉
Line S.
8. august 2013 at 10:09Fuldstændig enig. Ville ikke have været mine oplevelser og erfaringer med modeugen foruden – så ville jeg heller ikke have følt mig berettiget til at udtale mig som jeg gør nemlig.
Altid en fornøjelse at høre om dine overvejelser!