Det glæder mig meget at læse jeres kommentarer til mit indlæg om, hvad jeg kan byde på, og at høre hvordan I i hvert fald ikke oplever at det hele er gået helt i stå. Tak! Det giver mig en ro at vide og ikke mindst giver det mig luft til stille og roligt at dykke ned i jeres mange gode ideer til fremtidige indlæg og dernæst sætte mig til tasterne, når tiden tillader det, fremfor at tvinge noget igennem fordi jeg forestiller mig, at I ellers stopper med at kigge vejen forbi her.
I dag udnytter jeg Evis formiddagslur og min trilletur med hende i gården til at samle op på sidste uges rarheder, og selvom det var en uge med anledning til en del frustrerede tårer for mit vedkommende, var der heldigvis også en håndfuld gode øjeblikke og gensyn med gode mennesker, hvor skyerne for en stund føltes til at lette. Og de øjeblikke skal jeg minde mig selv om at værne lidt ekstra om i en tid hvor jeg stadig har lidt svært ved at finde fæste som mor til to.
Ingen kommentarer