- Hübsch knagerække i egetræ, 140cm fra 499kr
- Iris Hantverk knagerække i træ, 67cm til 190kr
- Træfolk knagerække i mørkolieret egetræ, 70cm til 1149kr
- Made By Anders knagerække i egetræ, 80cm fra 750kr
- We Do Wood knagerække i bambus, 53 cm fra 1795kr
De af jer, der også følger med på Instagram, har måske allerede fornemmet, hvordan jeg kanaliserer min barselsrastløshed over i nye boligprojekter herhjemme. Senest er det vores nuværende garderobeløsning i vores entre der er oppe at vende, og jeg vil gerne gøre alvor af, at få skiftet vores nuværende Muuto Dots knager ud med et system der er mere praktisk og giver bedre plads til overtøj/tørklæder/tasker uden at de klumper sig sammen på de samme få knager.
Jeg spurgte jer til råds efter inspiration til pæne knager, og et væld af gode ideer tikkede ind (tjek eventuelt kommentarsporet til dette post, hvis du selv mangler yderligere inspiration), og efter at have nærstuderet dem alle, har jeg fået snævret feltet ind til fem mulige knageløsninger, som jeg tror, ville være helt rigtige herhjem til. Vi vil nemlig gerne fortsat gå med en knage i et naturmateriale (træ eller bambus) for et let og tidløst udtryk, og helst vil vi have knagerne i to rækker, så der både er en til voksenovertøj og en i børnehøjde, som Nola og på sigt lillesøster selv kan bruge.
Så er spørgsmålet bare, hvilken kandidat vi skal gå med. Mon I har en favorit?
3 Comments
Julie
18. marts 2021 at 13:39Altså jeg synes selvfølgelig at 4’eren er et fantastisk valg 😅 – men 5’eren er også virkelig god!
Kristina
18. marts 2021 at 17:48Jeg har selv den med 10 knager på badeværelset. Den er lidt bøvlet at sætte op, fordi de 3 skruer skal sidde præcist, ellers vil den ikke klikke på plads. Desuden er det træls af der ikke er knop på enderne. Det gør at tingene nemt glider af.. Men den er genial, fordi man slipper for hænge flere ting på én knag.
I entreen har jeg en fra Jotex. Også med 10 knager. Den er nemmere at montere på væggen og har knop for enden som gør at jakkerne ikke glider af.
Louise Herby
18. marts 2021 at 22:58Jeg stemmer for 2 eller 4 🙂 Der går knagerne ligesom lidt op i luften. Det tror jeg vil holde bedre på tingene.
Jeg så godt din søgen på IG. Og nu fik jeg selv lyst til at lave om, haha. Vi har selv Muuto dots men i mørk metal og blandede størrelser. Jeg tænkte på at købte nogle flere små og hænge lavt. Men så fik du mig til at Google, og jeg har forelsket mig i en (mørk) knagerække fra Nordal 😂 Jeg tror, den vil passe perfekt til vores hus 😍