Godmorgen og rigtig glædelig hverdag!
Jeg håber, at weekenden har budt på lige præcis dét I havde håbet. Hvad end det var efterårshygge indendøre eller fest og ballade. For mit vedkommende har jeg fået ladt batterierne godt og grundigt op ovenpå sidste uges noget mere travle program, og nu glæder jeg mig over at gå ind i en ny uge, hvor hverdagen i det mindste skal foregå i et lidt mere roligt tempo. Sidste uges kursusdage, hvor jeg var væk fra 8:15 til 17:45 bekræftede mig i, at vi lige nu har valgt helt rigtigt ved at indrette vores hverdag sådan, at enten Mads eller jeg flexer vores arbejdstid, så vi har eftermiddagen hjemme sammen med Nola med tid til at klare indkøb og aftensmad uden stres og jag, og derefter tjekker ind med arbejdet igen om aftenen, når Nola er puttet. Den hverdagsrutine blev nemlig vendt helt op og ned med mine tre dage på kursus, og efterlod os uden det hverdagsoverskud, de fleste uger eller byder os. Lesson learned, og det er egentlig meget rart at føle sig sikker på, at vores prioriteter lige nu er helt rigtige for os. Også selvom det ikke efterlader meget fritid om aftenen. Det er vi ok med for nu.
Nåh, men som sagt. Vi er tilbage i rutinen igen denne uge, og inden jeg helt fortaber mig til den, vil jeg først lige binde en lille rar krølle på sidste uges gode stunder, som der ind imellem den hårdt prøvede hverdagslogistik, heldigvis også var plads til.
II Skydebanehaven er vores go to sted, når der skal brændes lidt energi af. Hvilket der ofte skal #hejlegepladsliv. Heldigvis er der altså sådan en rar stemning derover, og vi kan virkelig godt lide at komme der alle tre. Og Nola er lige på nippet til selv at kunne fare rundt derhenne. Hun tog sine første skridt uden hjælp sidste weekend og går nu 4-5 små skridt af gangen, inden hun grinende kaster sig i vores arme. Når jeg ser på hende, kan jeg slet ikke forstå, hvor tiden er blevet er. Hun er mere tumling end baby, og har så meget mimik hun prøver af os på hele tiden. Søde lille væsen! II
II Herligheder fra min morfars have. Hjemmehøstet frugt og grønt er bare bedre! II
II Begejstret fødselsdagstype. Men hvordan kan man også være andet, når bordet er polstret med spisefavoritter af den søde slags? II
II Jeg er og bliver en pasta-pige. Elsker det skidt! Og i næsten alle variatoner. Den cremede carbonara er dog en klar favorit, og således var det ogå det eneste rigtige at ønske sig for en fødselsdagsmiddag II
II Teknikteamet, haha. Nola er helt ustyrlig med fjernbetjening, Playstation stick og telefoner, og kan ikke lade dem være i fred, hvis de er inden for hendes rækkevidde. I det mindste er dét legetøj der er nemmere at kamouflere i indretningen ind neonfarvet plastic, ahem II
II Den lykkeligste cykeltur. Med kig til smuk efterårsbuket fra mine søde, søde kolleger i anledning af min fødselsdag II
2 Comments
Charlotte
16. september 2019 at 22:05Fantastisk billede af Mads og Nola ❤️
merimeri
17. september 2019 at 13:42Søde musse ❤️