- Hvorfor føles mandag og den næste episode af Big Little Lies som evigheder væk?
- Og hvorfor er Mads ikke hjemme i aften til, at vi kan se The Handmaid’s Tale? #serietrængendemuch
- Vejrudsigten der lige nu melder om sommerregn lørdag eftermiddag, må virkelig gerne ændre kurs, så jeg ikke behøver bekymre mig om våde fødselsdagsgæster til lørdagens havefest!
- Er der virkelig kun en uge tilbage af min over et år lange barsel?? Jeg har jo slet ikke nået alt det, jeg ellers havde sat mig for, at jeg gerne ville de sidste uger af min barsel. Der bliver pres på næste uge, hvis jeg skal nå i mål!
- Nola er langt om længe begyndt at gide putte. Hurra. Der er seriøst intet i verden der føles bedre, end når hun krammer sine små buttede arme om halsen på en, eller når hun krøller sig sammen helt tæt op ad en mens vi putter i sengen eller sofaen.
- Hvad der til gengæld er mindre fedt, er at hun tilsyneladende er kommet i en tidlig selvstændighedsfase, hvor hun ter sig helt åndssvagt, hvis hun ikke selv får lov at styre skeen med mad. Udfordringen er bare, at hun endnu ikke har teknikken, så der er sådan ca 2% mad, der ryger i munden og 98% ryger alle andre steder, så det …
- Minder mig om vi skal have gang i en HappyHelper igen. Nogle i København, der har en, de kan anbefale?
- Hvornår mon jeg lærer, at jeg altid skal sørge for at have et eller andet syndigt treat i huset, når jeg er alene hjemme med Nola? Jeg ville seriøst dø for en omgang bland selv slik efter at være lykkedes med at underholde eftermiddagsmuggent barn samtidig med jeg fixede aftensmad og dernæst fik hende i seng inden hele korthuset væltede pga overtræthed. En isflødebolle fra Anker ville heller ikke have gjort mig noget …
Forrige indlæg
SOMMER I BYEN
Næste indlæg
Ingen kommentarer