For mig består kunsten bag lækre hverdagsoutfit, i at have en lækker basisgarderobe der kan kombineres på kryds og tværs.
Vi kender nok alle sammen det med at være lidt begrænsede på tid og overskud om morgenen, og derfor er det, i hvert fald for mig, vigtigt at outfittet ikke kræver de store overvejelser. Det skal være simpelt, lige til, og så skal jeg føle mig godt tilpas i det, uanset hvilke begivenheder dagen byder på.
Med udgangspunkt i de nøgleord, så vil jeg her komme med mit bud på tre lækre hverdagsoutfits, som med få justeringer kan bruges året rundt.
Jeg fascineres af hvor få elementer der egentlig kan indgå i et outfit, og det alligevel fremstår detaljerigt og lækkert. Hemmeligheden er nok lækre accessories, og jeg vil til hver en tid advokere for vigtigheden i at akkompagnere dit outfit med en lækker taske. Så gør det nemlig ikke så meget om der står H&M; i nakken på din basis tee, eller Vero Moda i linningen på dine klassiske smalle bukser.
Det her outfit behøver nok ikke den store introduktion. Simpelt og lækkert, og nok det outfit jeg til hver en tid ville ty til, hvis jeg fornemmede en tøjkrise lige rundt om hjørnet. Effekten af læderbukser, casual tee og blazer skal man ikke undervurdere, og jeg vil gå så vidt som til at sige at det her outfit virker hver gang ? og uanset anledning. Outfittet her kunne fungere lige så fint med den lange trenchcoat, såvel som med sneakers, og det er netop dét der gør den simple hverdagsgarderobe interessant. At alle elementer kan bruges på kryds og på tværs, og uden dårlig samvittighed over købet af “den der bluse, som i virkeligheden kun kan bruges til bestemt par bukser”.
Kombinationen af draperet nederdel og en løs overdel er i øjeblikket en ret stor favorit hos mig. Til en dag på jobbet eller studiet ville jeg smide en læderjakke over, sætte et par klassiske korte støvler til og så drysse det hele lidt ned med en tote bag som taske. Det gode ved dette outfit er, at det med det rigtige tilbehør også nemt ville kunne bruges til en aften ude. Tilsæt høje hæle, en lækker taske og masser af smykker, og du vil være klar til at tage af sted.
14 Comments
Julie / It's My Passions
21. april 2014 at 17:57Har svært ved at vælge min favorit – de er alle sammen så pænt sammensat 🙂
Line
21. april 2014 at 18:35Hvor er du sød Julie. Jeg kunne også nemt iføre mig alle tre outfit lige med det vuns 🙂
Katrine
21. april 2014 at 19:05Ej, sikke et fedt blogindlæg! Alle tre sæt er så godt sat sammen, og jeg kunne se mig selv i dem alle tre – havde bare aldrig fundet på det selv. Så tak for det! Og hvis man må ønske, så ønsker jeg med det samme flere af den slags indlæg i fremtiden 🙂
sortegrisen
22. april 2014 at 19:18Jeg har som Julie også svært ved at vælge en favorit.. Men jakken på den øverste collage måtte gerne flytte ind hos mig (og tasken self. haha)
Pernille
Sofies closet
22. april 2014 at 19:45Tror casual chick må blive min favorit, men kan rigtig godt lide alle tre outfits 🙂
Stephanie
22. april 2014 at 20:08Virkelig lækre outfit's
Kan lide alle de look du har stylet!!
Især jakken fra outfit 1, kunne være lækker at eje!
Ida / Fashionlab
22. april 2014 at 21:05Hurra for kloge ord og flotte collager Line! Og du har helt ret – Ovenstående er netop svaret på den perfekte garderobe, og opskriften på hver eneste dag at kunne opnå et casual og cool look! 😀
Line
24. april 2014 at 14:29Hvor er du sød Katrine. Man må MEGET gerne komme med ønsker til blogindlæg. Det er blevet skrevet på huskelisten med det samme 😉
Line
24. april 2014 at 14:30Jakken er også bare så klassisk og enkel at den vil kunne gå til ALT!
Line
24. april 2014 at 14:31Jeg har egentlig også svært ved selv at vælge et favorit outfit, men det tænker jeg er et godt tegn, og at jeg så rent faktisk er nået frem til nogle outfits der fungerer.
Line
24. april 2014 at 14:31Er rigtig glad for du kan lide dem Stephanie!
Line
24. april 2014 at 14:32Og hurra for søde læsere nu vi er igang! 😉
Anonym
24. april 2014 at 21:21Hej Line. Fine outfits, er især lun på jakken øverst. Hvor er den fra?
Chau
25. april 2014 at 12:25Alle outfit er så fine, så svært at vælge en. Fin collage som enkelt og informativ viser en basis garderobe.
/Chau