LØRDAGSPOST

Hej venner, en lille lørdagshilsen som en overspringshandling fra det vasketøj, jeg burde tage mig sammen til at gå op og få hængt op. Jeg er alene hjemme hele weekenden, da Mads tidligt i morges tog til London med en kammerat for at se fodbold, og eftersom jeg ikke har lavet nogen aftaler, havde jeg allieret mig med en lang liste af ting, jeg gerne ville nå i weekenden; få ryddet ud i garderoben og sat tøj til salg, skrive julekort, få syet nye knapper i min Ganni frakke, hygge med bloggen og så videre. Sagen er bare, at jeg er virkelig dårlig til ikke at have rigtige planer, og allerede i morges, da jeg stod op til en hel weekend i mit eget selskab, fik jeg lidt kolde fødder.  Heldigvis ville mine veninde Charlotte gerne underholde mig, så jeg er lige kommet hjem fra en hyggelig frokost med hende i Torvehallerne, og nu kan jeg klare mig selv lidt igen.

Det er sjovt, hvordan det der med at være alene i længere tid altid føles som lidt af en mavepuster for mig, og det sender mig næsten med det samme tilbage til den tid, hvor Mads og jeg ikke var sammen, og hvor en weekend uden planer kunne give mig helt ondt i maven. Som jeg skriver det her, kommer jeg dog i tanke om, at jeg for knap et år siden – hvor mit liv i øvrigt så fuldstændig anderledes ud, end hvad det gør i dag (tænk sig hvor meget der kan ske på bare 11 måneder) – skrev et indlæg om at være søndagslykkelig – alene. Dengang fortalte jeg, hvordan jeg havde besluttet mig for at gøre mig mere umage med at nyde mine alenetid istedet for bare at se den som noget, der skal overvindes. Og det indlæg var lige, hvad jeg havde brug for at læse. Mads er tilbage igen på mandag, og i mellemtiden vil jeg nyde bare at være mig. Jeg vil gøre noget godt for mig selv, måske et fodbad til et afsnit af Sex & the City. Ultimativ feelgood. I aften vil jeg sørge for noget godt at spise, og den jordskokkesupperest, jeg ellers først havde tænkt mig at få gjort rent bord på, må vente. For det er lørdag, og selvom jeg er alene hjemme, kræver lørdag lidt ekstra glimmer. Og bland selv slik.

I morgen venter endnu en alenedag, og istedet for at ærgre mig over det, vil jeg stå op, forhåbentlig til lige så fint vejr, som det har været i dag, og jeg vil pakke mig ind i varmt tøj, gå en tur med min musik i ørerne og nyde al den stemning og glæde, som København emmer af her i December.