II På dage som i dag, der starter lidt i minus (oftest forårsaget af endnu en nat med dårlig søvn) er det bedste jeg ved, at trille min vej forbi Brød for en kernebolle med smør og vesterhavsost og så hjem og sidde og lune mig på den og en kop te, mens Evi sover dagens første lur. En lille lykkelighed med stor effekt II
Jeg føler det rigtig mandags-agtigt i dag. Er så afsindigt træt ovenpå et par nætter med sparsomt med søvn, gråvejret føles som om, det aldrig vil forsvinde, og jeg kan mærke, at den vante morgenenergi, ikke helt har indfundet sig som den plejer. Sådan nogle dage kommer og går, og for mig fungerer det bedst, hvis jeg hurtigst muligt får vendt den dårlige energi til noget bedre, så jeg ikke får lov at dvæle ved overskuddet. Således har jeg lige sat Andreas Odbjerg til at sørge for en tempofyldt baggrundskulisse, mens jeg har sat mig til tastaturet for at tage hul på ugens første blogskriv. Derefter går turen til Taarbæk, hvor jeg har en rar mandagsaftale med min veninde, der er på barsel et par uger endnu. Vi skal hygge om en god frokost og en tur i vandet, inden turen går retur til byen for at hente Nola hjem fra børnehave. Og lur mig om jeg så ikke, som mandagen går på hæld, alligevel ender med at føle dagen var ganske god. Jeg tror det! Og håber også det kommer til at gælde jeres, hvad end den er startet i plus eller minus.
Samlingen af sidste uges yndlings fotominder kommer her.
II Nola går i en delvis skovbørnehave, og hun har fået for vane at slæbe det halve af skoven med hjem. En gang imellem sker det, at det ikke kun er golde grene og småsten, men rent faktisk også nogle fine blade. Det har vi derfor udnyttet til årets første juledekoration – eller juletradition, som Nola insisterer på at kalde det. Og helt ved siden af, er det trods alt ikke, for vi kommer afgjort til at lave en dekoration med hende igen næste år. Så hyggeligt at hun endelig har en alder, hvor hun rigtig forstår sig på og finder glæde i alle julerierne II II Fineste fødselsdagsbord hos min søde svigerinde Simone, hvis hjem er til evig inspiration II II Klementinerne er i sæson. Og det er ikke løbet af uden en god portion begejstring herhjemme. Yndlings! II II Evi og oldefar ♥ IIII Hvad er der med kagemænd og ditto koner? De smager altid af et stykke mere, og jeg bliver aldrig træt af det stads. Således var lykken stor over, at min far, på nu 62 år, heller ikke er blevet for gammel til en kagemand II
1 kommentar
VenterpaavinBlog
16. november 2021 at 8:47Enig! Det er bare kagemandsforbandelsen!
– A