I dag føler jeg mig heldigvis mere menneske end en omvandrende osteklokke efter en tålelig nattesøvn, og Evi der sov til 05:19. Alt der hedder noget med fem, kan jeg til nøds acceptere. Fire derimod, det er altså for tidligt til, at jeg kan hænge ordentligt sammen! Men vi er på rette vej, og håber at vintertidstågerne og den forkølelse, der også driller nattesøvnen herhjemme, snart letter helt. Hvad med jer, har I fundet jer ind i en god rytme, eller tager det også lidt tid hos jer? Forbandede vintertid, altså.
Ovenpå morgenrutiner og børnehaveaflevering nyder jeg lige en stille stund for mig selv, mens Evi sover lur. Jeg har vist skrevet det før, men denne her stund, kun for mig, er noget nær hellig for mig. Aller bedst bliver dagen nemlig hvis jeg har nået at bruge lurpausen på noget der gør mig glad, og ikke kun på kedelige praktiske ting herhjemme. Klog af skade har jeg derfor i dag sat mig til rette med dette blogskriv som det første, og så må oprydningen vente til jeg er færdig. Om Evis lur tillader det altså.
Som jeg bladrede igennem fotoalbummet fra den forgangne uge, vidner det om en god portion hverdagsmagi og særlige stunder, der har tanket mig op på god energi og glæde. Sådan måtte hver uge egentlig gerne arte sig, hvis ikke det var for meget at bede om.
Ingen kommentarer