Dagene flyder lidt ud imellem hinanden her i barselsboblen, og jeg har hele dagen i dag tænkt, at det var tirsdag. Men kalenderen skriver åbenbart onsdag, og så forklarer det måske bedre, at jeg allerede synes sidste uge føles lidt langt væk. Ikke desto mindre skal hverken I eller jeg snydes for anledningen til lige at dvæle lidt ved ugen der gik, inden den helt er gået i glemslen. Sidste uge bød nemlig på ret mange gode ting, både på den store og lille klinge. Fra tiltrængte boligprojekter, som nævnt, der har givet os et helt nyt syn på vores stue, til glæden over den perfekte skjorte, der i et snuptag for det til at ligne, at jeg rent faktisk har gjort mig umage. Der ind imellem en stak spiseglæder, som altid har mit hjerte nær, og øjeblikke med mine piger, hvor alt føles som, at vi alligevel er på rette vej her i firkløveren.
Ingen kommentarer