SMÅ GLIMT FRA UGEN DER GIK

I går var sådan en dag, hvor jeg følte, at jeg fik min ilddåb som mor til to, og således blev mine gode intentioner om at dele små rare glimt fra ugen der gik aldrig vekslet til andet end netop gode intentioner. Evi powernappede sig igennem dagen, og var i hendes mange vågne timer helt forståeligt så overtræt at hun bare ville hænge bare armen af mig, og græd af fulde lungers kraft, når ikke det skete. Dét parret med at jeg i går havde begge pigerne alene hele eftermiddagen, fordi Mads nu er tilbage på arbejde, og samtidig havde booket Nolas aller første frisørtid efter børnehave, var lige ved at få korthuset til at vælte. At have en tumling til frisør og samtidig balancere en ulykkelig baby og en overophedet mor en mandag eftermiddag kan ikke anbefales. Men vi lever og vi lærer, og i dag er en ny dag, der allerede føles til at være bedre på vej end dagen i går.

Evi ligger og sover i sin nest ved siden af mig, jeg har klaret en turbo-oprydning efter morgenens trængsel, og jeg har nu en helt rolig formiddag foran mig (man ved man har små børn, når formiddagen føles til at starte allerede et godt stykke før kl 9), indtil vi til middag har samtale i Nolas børnehave, som en slags overlevering i skifte mellem vuggestue og børnehave. Jeg håber Evi indhenter lidt af den forsømte søvn fra i går, så jeg kan nyde at nusse lidt rundt herhjemme. Og til en start vil jeg altså få delt nogle af de mange rarheder, sidste uge bød på. Sidste uge med Mads hjemme i barselsboblen, ak og ve. Ham savner vi!