Venner, vi klarede den. Januar, der kan føles som årets længste måned, er forbi, og foran os venter februar. Den sidste vintermåned, en kort en af slagsen, og dernæst FORÅR. Man kan allerede lidt fornemme det, foråret, at det er på vej. Solen, der har bedre fat, og stemningen af liv, der langsomt men sikkert vinder frem i byen, selv i en coronatid. Da jeg var ude på en gåtur tidligere i dag, gjorde det mig ægte glad at se hvordan folk havde fundet små kroge at slå sig ned i, mens de lod sig lune af solens stråler. En god påmindelse om at lysere og lunere tider venter rundt om hjørnet.
For mit vedkommende er februar også min sidste måned på jobbet, inden barslen sætter ind, og det gør, at jeg har set særligt frem til at kaste mig over måneden. Bare 20 arbejdsdage har jeg tilbage, og selvom jeg de fleste dage stadig føler mig nogenlunde godt tilpas i graviditeten, glæder jeg mig efterhånden til at slippe for de mange stillesiddende timer foran computerskærmen, der ikke gør godt for hverken min ryg eller hofter. Før jul føltes barslen stadig langt ude i horisonten, og nu føler jeg pludselig, at det er lige om lidt. Det bliver godt. Ligesom februar skal blive det.
I februar glæder jeg mig til:
- Forhåbentlig flere solskinsdage som dem, januar delte gavmildt ud af. Dagene føles allerede mærkbart længere, og jeg glæder mig til flere eftermiddage på tur, mens de sidste solstråler suges ind.
- Daglige gåture som en slags sjæleterapi og energiboost til dagene på hjemmekontoret. Jeg er kommet ind i en god vane de sidste uger af januar, hvor jeg dagligt er ude at gå et par ture på 15-30 minutter, og det gør altså en verden til forskel for at holde energien og effektiviteten oppe derhjemme.
- Et kærestedøgn med Mads. Måske det sidste inden lillesøster kommer. Farmor og farfar får Nola hjem til en hyggelig overnatning, og imens vil vi derhjemme alliere os med lækker takeaway (har kig på AOC og deres takeaway tilbud, som får stor ros af Børsens madanmelder), brætspil og udsigt til at have vores dobbeltseng for os selv for en stund.
- En frokost med savnede kollegaer. På POPL (Nomas burgerjoint), hvilket jeg 1:1 glæder mig lige så meget til som gensynet med mine kollegaer.
- At nusse om at (gen)indrette vores soveværelse, så vi får gjort plads til lillesøsters seng, udover Nolas og vores dobbeltseng. Et projekt jeg så gerne vil lykkes fint med fordi jeg drømmer om et soveværelse, der stadig føles rart og roligt for øjnene og mit behov for æstetik, alt imens funktionen af rummet mest af alt bliver en sovesal med vores tre senge på rad og række.
Jeg vil se, lytte og læse:
- Mindre TV. Det drømmer jeg lidt om for februar, efter at vi nærmest per automatik har brugt alle januaraftener i sofaen med skærmtid. Gad godt veksle lidt af den skærmtid til tid med et brætspil eller en bog.
- Mens jeg stadig ivrigt lytter til Malibou State, som jeg også tippede jer om i januar, er jeg for tiden også ret optaget af at lytte til Freja Kirk, der fungerer som glimrende selskab på hjemmekontoret.
- På min læseliste for februar står Smertefri Fødsel. Og jeg glæder mig faktisk til at genopdage bogen, nu med et sæt øjne der allerede har været igennem en fødsel.
Jeg vil spise:
- Pasta fra yndlings Mangia, der endelig er kommet på banen med et takeaway tilbud.
- Stenbiderrogn. Så ofte som jeg overhovedet kan slippe afsted med det – og forsvare det økonomisk, da det stadig er tidligt på sæsonen og prisen derfor er til den høje side. Men åh, det smager bare så godt!
- Én fastelavnsbolle om ugen blandt udvalget af Københavns bedste fastelavnsboller.
Jeg vil købe:
- De sidste fornødenheder til lillesøsters ankomst; efterhånden er det blot lidt uld i størrelse nyfødt der mangler fra listen.
- Et par pæne og bløde amme bh’er. Jeg har kig på denne og denne (reklamelinks) fra Boob design, som jeg har hørt godt om.
Jeg vil gøre mig umage med:
- At planlægge en ordentligt fejring af Mads, der senere på måneden fylder år. Selvom tiden hverken er til at samle venner og familie i stor skala eller en aften ude i byen, fortjener han en fødselsdag med maner, og jeg glæder mig til en hel dag til ære for ham.
- Ikke at lade mig rive med, når det gode humør har svært ved at finde fæste. Tiden lige nu er svær for rigtig mange, og jeg tror mange af os synes, at vinterens lockdown holder endnu hårdere end den gjorde i foråret, fordi vi nu synes at træde vande, mens alt var nyt sidste år. Men jeg vil gøre mig umage med at minde mig selv om, at også denne fase får en ende, og vi kommer på den anden side. Og i mellemtiden vil jeg komme glimmer på alle de små fine øjeblikke, jeg kan samle sammen.
Ingen kommentarer