Jeg har haft en flyvende formiddag på arbejdsfronten, hvor hængepartier og forsømte mails i en lind strøm er blevet streget fra dagens to-do liste, og nu udnytter jeg lige frokostpausen til en stund med bloggen, inden arbejdet kalder igen. Man må jo optimere hvor man kan!
Håber I har haft jer en rar weekend, selvom den for de fleste af os nok foregår uden de store planer i disse tider? Som jeg skrev på Instagram i går, er der altså et eller andet over de her langstrakte weekender uden planer. Anledningen til at sætte farten ned, være i nuet og ikke hele tiden på vej videre mod nye planer. Jeg tror den øvelse er meget sund, så selvom jeg glæder mig uendeligt til at være på den anden side af lockdown, prøver jeg også at finde det fine i, hvor vi er lige nu.
Det er ugens små rare glimt også altid en god anledning til, og som jeg skrev med en af jer i kommentarfeltet om forleden, kan jeg virkelig anbefale anledning til at dvæle lidt ved de stunder der udmærkede sig i den forgangne tid, fremfor altid at glæde sig til noget der kommer.
II Jeg har endnu en onsdagsfridag på tegnebrættet i denne uge, men er så desværre også slut for denne omgang. Den kommer jeg altså til at savne; en midtuge stund til at nulstille og bare gøre noget for mig selv. Til gengæld har jeg bare februar tilbage på kontoret, inden jeg går af på barsel, og så bliver der forhåbentlig rig mulighed for fx hjemmespa, inden lillesøster kommer II II Vi bruger mere tid i sofaen end vanligt; jeg plejer plukkeveer, Nola passer på den baby, hun også fortæller, hun har i maven, og Mads er med som moralsk support. Og er det hyggeligste! Eneste udfordring er, hvor vi skal finde plads til lillesøster i sofaen … IIII Eftermiddage som den her stopper jeg aldrig med at glæde mig over – ej heller med at tage billeder af. Lyserøde himler kan man nemlig ikke få mange af i kamerarullen! IIII Reklame Der er et nyt pizzeria i byen – OTTO – og det er muligvis de bedste pizzaer jeg har smagt. Vi hentede derfra i torsdags, og har lige siden talt om, hvornår vi skal tilbage. Det er pizzaer bagt efter napolitansk tradition, udviklet af Rasmus Oubæk (ham der også går under nævnet bearnaisekongen) og resten af holdet bag Jagger, og du finder dem på Værnedamsvej II II Mit hjerte kan slet ikke stå for de her to; Nola og bedsteveninden Hannah, som vi har kendt siden mødregruppen. Nola og Hannah er heldige også at gå på samme vuggestue-stue, og at se de to sammen er simpelthen en gave, der bliver ved at give. Nola, der i den grad er i kontakt med sine følelser, sagde med betuttet stemme i morges, at “jeg savner min veninde Hannah”, og således er det sjældent nogen sag at lokke hende ud af døren om morgenen, for Hannah venter jo i vuggestuen ♥ IIII Sæsonpremiere; årets første stenbiderrogn. Det er vitterligt et højdepunkt på min vinter, når de små lyserøde fiskeæg igen finder vejen til fiskehandlerens montre, og jeg glæder mig til et par gode måneder sammen! II
Jeg blev virkelig ‘ramt’ af det du skrev omkring altid at glæde sig til noget, der kommer. For jeg er typen, der søger adrenalinsus, en deadline, et færdiggjort studie, ny lejlighed osv. for jeg kan ikke forestille mig noget værre end stilstand. Men jeg tror at du har helt ret i at man nogen gange kan søge det i de små ting, glæde sig over de gode stunder i hverdagen, sætte pris på godt helbred i familien, tage tingene med ro nu når situationen byder sig. Det må jeg øve mig lidt mere i.
Og så vil jeg bare sige at ‘den nye’ blog bare spiller! Synes det er en fornøjelse at læse med, der er ro for øjet når der ikke er banner-bevægelser, og så er det super sjovt at få serveret de gamle indlæg i en anden indpakning. Jeg klikker i hvert fald mere rundt herinde 😊
Søde Amalie, hvor er jeg bare glad for, hvis mine tanker igår har gjort indtryk og måske ovenikøbet kan inspirere til – også at værne om stilstanden. De travle tider skal nok komme igen!
Og tusind tak for din søde kommentar til bloggen. SÅ glad for at høre den fungerer også for jer – jeg er jo selv mest backend, men nyder også hver gang jeg kommer forbi forsiden og anledningen til at dykke ned i arkiverne.
2 Comments
Amalie
25. januar 2021 at 14:58Jeg blev virkelig ‘ramt’ af det du skrev omkring altid at glæde sig til noget, der kommer. For jeg er typen, der søger adrenalinsus, en deadline, et færdiggjort studie, ny lejlighed osv. for jeg kan ikke forestille mig noget værre end stilstand. Men jeg tror at du har helt ret i at man nogen gange kan søge det i de små ting, glæde sig over de gode stunder i hverdagen, sætte pris på godt helbred i familien, tage tingene med ro nu når situationen byder sig. Det må jeg øve mig lidt mere i.
Og så vil jeg bare sige at ‘den nye’ blog bare spiller! Synes det er en fornøjelse at læse med, der er ro for øjet når der ikke er banner-bevægelser, og så er det super sjovt at få serveret de gamle indlæg i en anden indpakning. Jeg klikker i hvert fald mere rundt herinde 😊
Line Schjelde
26. januar 2021 at 21:25Søde Amalie, hvor er jeg bare glad for, hvis mine tanker igår har gjort indtryk og måske ovenikøbet kan inspirere til – også at værne om stilstanden. De travle tider skal nok komme igen!
Og tusind tak for din søde kommentar til bloggen. SÅ glad for at høre den fungerer også for jer – jeg er jo selv mest backend, men nyder også hver gang jeg kommer forbi forsiden og anledningen til at dykke ned i arkiverne.