Hverdagsliv

SMÅ GLIMT FRA UGEN DER GIK

11. januar 2021

Årets første omgang små glimt fra ugen der gik. Føljetonen fik lov at holde en pause i sidste uge for at give luft til re-lanceringen af min blog, men nu er den tilbage og som altid er den for mig en kær anledning til at sprede lidt gode glimt og rar stemning, mens verden omkring ellers føles lidt grå – både i bogstavelig og mental forstand. Hænger I ellers i derude? Arbejder I hjemmefra, er hjemsendte eller er I nogle af dem der står i front for at hjulene stadig drejer rundt? Måske I oven i hatten skal agere hjemmepassere eller undervisere? Herhjemme priser jeg mig lykkelig for, at vi stadig har en eller anden form for hverdagsrutine kørende, med Nola i vuggestue, Mads på sit kontor og mig på hjemmekontoret. Jovist, vi savner – især vores venner som vi ikke ser mange af andet end et par flygtige gåtur hist og her – og at kunne gå ud at spise, men ellers har vi det godt og prøver at nyde tingenes (s)tilstand lige nu. Inden vi ser os om – forhåbentlig – er vi igen på den anden side. Med kalendere der skal gå op, middagsreservationer og anledning til at klæde sig pænt på.

Indtil da, glimmer på alle de små hverdagsstunder vi kan lykkes med og op på hylden med dem ♥

II Weekendlykke. Med dyner i sofaen, magelige garderobefavoritter og en fastelavnsbolle i hånden. Så kan jeg ikke bede om mere II

II Og så kom den endelig. Sneen. Helt magisk – i hvert fald at kigge på, knap så meget at skulle cykle i. Og selvom den i hvert fald her i byen forsvandt nærmest lige så hurtigt som den var kommet, så var den her, og jeg var oprigtigt lettet over at Nola da så i det mindste én gang i sit liv har oplevet sne herhjemme. Forhåbentlig snart igen! II

II Babytøj i størrelse 50 hentet ned fra loftet i weekenden. Blev så sentimental af alle de minder i miniaturestørrelse, og det er stadig ikke helt til at forstå, at vi lige om lidt skal have det i brug igen II

II Byens vel nok sødeste – og mindste – pastakok. Det er aldrig svært at lokke Nola til at være med til madlavningen, men står menuen på hjemmelavet pasta kan hun nærmest ikke være i sig selv i ren og skær begejstring over at måtte stå for at dreje håndtaget på pastamaskinen. Vi har helt afgjort vores kampe på madfronten med hende, men jeg håber sådan, at vi lykkes med at give hende samme glæde for at gøre sig umage med at både tilberede og nyde god mad, som Mads og jeg har II

II Udsigten her fra i lørdags har jeg tænkt mig at leve højt på længe. Den fineste januardag i strålende sol! Så tiltrængt det var, og vi brugte anledningen til en lang gåtur til Bryggen, legeplads og et imponeret kig til de overraskende mange vinterbadere, der udnyttede den nye dyppezone ved Brygge bølgen. Det gad jeg altså godt noget oftere; en anledning til at vinterbade! Hvis vi nogensinde bliver heldigere at bo tættere på vandet end vi gør i dag, så vil jeg altså forsøge mig som vinterbader. Og I må gerne tage mig på ordet, haha II

II Et af ugens højdepunkter; erkendelsen af at fastelavnsbollesæsonen allerede var over os. Føler at den er kommet snigende lidt tidligere i år end den plejer eller er det bare mig? Uanset var det et glædeligt gensyn, og jeg melder mig klar bag fastelavnsbolle-fanen. Her er det med en gammeldags variant fra henholdsvis Lagkagehuset (med chokoladeglasur) og fra Emmerys med hindbærcreme og ditto glasur. Sidstnævnte var en umådeligt tør omgang, så den kan I godt spare jer selv, mens den gammeldags fra Lagkagehuset altid er et hit herhjemme. Om den bliver sæsonens favorit vil tiden vise II

  • Reply
    Marie
    11. januar 2021 at 17:04

    Jeg er helt enig i anmeldelsen af Emmerys bolle. Den er så tør – noget som desværre virker gennemgående for en del af deres kager. Smager de ikke selv på varerne. Deres julebolle med appelsincreme var ligeså tør. Beskrivelsen lød dejlig ellers. De var engang førende inden for bagværk, men det er vist længe siden nu.

  • Reply
    Louise Herby
    12. januar 2021 at 22:29

    Så hyggeligt dine små glimt er kommet med igennem nåleøjet efter relanceringen ❤

    Jeg er også heldig, at jeg kan arbejde uforstyrret hjemmefra, mens Alexander er i vuggestue, og min mand er på sit kontor. Det betyder også, at jeg kan hente i vuggestuen en halv time tidligere, og det er guld værd.

    Det har været meget hyggeligt med sneen. Den forsvandt først her nord på i løbet af i går. Da jeg hentede Alexander fra vuggestuen i dag, ville han gerne kælke, og det kunne jeg ikke helt forklare ham, at det var slut for nu. Så jeg krydser også fingre for, der kommer mere sne denne vinter 😊🤞

  • Reply
    Louise
    14. januar 2021 at 20:09

    Haha, jeg vil nu sige, at I faktisk bor rimelig tæt på vandet allerede nu 😉

    • Reply
      Line Schjelde
      15. januar 2021 at 10:41

      Hvis det kræver en iskold cykeltur efterfølgende for at komme hjem i varmen er det ikke tæt nok i min bog 😉

Kommenter