II Et næsten fuldendt familiefoto fra vores juleaften hjemme på Vesterbro (Nola skulle ikke nyde noget af at have taget billede, og jeg har efterhånden lært at kampene med en stålsat tre-årig skal man vælge med omhu) II
Selvom jeg godt ved, det muligvis ikke er helt efter bogen, må jeg altså indrømme, at jeg har glædet mig ret meget til at vende tilbage til hverdagen her på den anden side af fjorten dages juleferie. Til at sende Nola afsted i børnehave og Mads på kontoret, mens Evi og jeg finder vores vej tilbage i barselsformen. Det har været så skønt med den lange juleferie, men det er også intenst at være sammen 24/7 uden alverdens planer som afbræk i så lang tid, så de sidste par dage har jeg altså talt ned til at det skulle blive mandag morgen.
Og indtil videre lever min længsel til fulde op til forventningerne. Evi sover, lejligheden er mere ryddelig end den har været siden engang før ferien og jeg har sat mig til rette foran computeren klar til at få gang i blogskriverierne igen. Har både et kærligt postkort fra juleferien, noget om parforholdspleje, januardrømme og garderoberegnskab i ærmet til jer, og jeg glæder mig til at tage fat.
Vi starter med postkortet, for lige at binde en sidste fin sløjfe på juleferien der til fulde leverede, selvom det kan gå begge veje med noget, man har glædet sig så stort og længe til.
Håber også I er kommet godt fra land denne første hverdag i det nye år.
II Juletræspatruljen til den årlige juletræsfældning på landet hos mine forældre. Glæder mig lidt til den dag vi også skal fælde vores eget træ, men så længe vi bor i lejlighed inde i byen, er det altså juletræssælgeren på hjørnet der vinder IIII Ægte juleferiehumør med benene oppe, uldent tøj, gløgg og en læsestund IIII Der sysles om julegaveindpakningen. Missionen i år var at bruge det gavepapir, jeg allerede havde, og selvom det blev et lidt pudseløjerligt mix af pastelfarvede blomster og julefarver, synes jeg det lykkedes at binde en fin sløjfe (put intended) på udtrykket med hjælp af julet stofbånd, som jeg har for vane at samle sammen efter hver jul og genbruge året efter II II Årets julebord, som jeg altså synes endte så fint. Kæmpe yndlings sådan at gå at nusse om et festbord II II Første juledag med film i flimmerkassen og pyjamas dagen lang. Sådan en dag snupper jeg gerne snart igen II II Generelt har der været mere højt til loftet med skærmtiden til Nola end vi plejer, her i ferien, og vi har været strategisk kloge og lagt den, skærmtiden, når Evi også sov lur, for på den måde at kunne udnytte det til et pusterum også til de voksne. Således lykkedes vi med stunder der føltes helt som de langstrakte dage før børn; hvor der var al tid i verden til at sidde med morgenmad og avisen. Jeg siger ikke, at jeg savner det, men af og til gør jeg altså lidt! II II Røde kinder, frostkolde næser, kærlige kram og smukt decembervejr på stranden. Dejligsted stund fra 2. juledag, som vi brugte med Mads’ familie i sommerhuset. II Juleferie-date helt uden børn. På Polly, som vel efterhånden er at betegne som vores stamsted. Elsker deres morgenkort, og denne gang kom vi for frokosten, som til fulde kunne stå mål med morgenmaden. Håber snart at prøve deres aftensmad også! II II Humøret til førnævnte juleferie-date! II II Og så nåede vi til årets sidste dag. Med endnu en anledning til at dække et fint festbord. Dem drømmer jeg om flere af her i det nye år; anledninger til at byde op til fest II II Vi fejrede nytåret med gode venner og den samlede børneblok på fire. Der var fart på, af og til for meget, men vi hyggede og gjorde os umage, og jeg kunne ikke have ønsket mig et bedre farvel til 2021 IIII Og så lige denne at slutte af på; godt begyndt er halvt fuldendt. Og således føles 2022 allerede til at være godt på vej II
Ingen kommentarer