Hvis oktober viser sig at være bare halvt så fin, som september har været det, er jeg fuldt ud fortrøstningsfuld over nu at bevæge os endnu et skridt ind i efteråret. Faktisk så glæder jeg mig, til trods for at jeg også er lidt trist over at se september nå til ende. Men sjældent har jeg været så klar på efterår, med alt hvad det indebærer (men altså især lunt hjemmebag, hyggelige stearinlys, bløde strik, og varm chokolade i rigelige mængder), som jeg er nu.
Så vær velkommen september, du har været ventet, og jeg glæder mig til at gå ombord i planer og ønsker for måneden.
I oktober glæder jeg mig til:
- Dameweekend på Marienlyst Strandhotel og det eksotiske i at kunne iføre sig badetøj uden at fryse. At jeg så er en kende spændt på, om den voksende mave og ditto bryster overhovedet kan klemmes ned i badetøjet er en anden sag. Ellers bliver der lidt at holde styr på i weekenden.
- Efterårsferie med mine to. Det er mange år siden, jeg har holdt det, men jeg glæder mig stort til at have tid til at nyde min yndlingsårstid i langsomt tempo. Vi har stadig ikke fået landet planerne for vores ferie, men håber lidt det gør sig gældende, at de gode ideer kommer, når tiden er knap. Hvilket burde være omtrent nu, eftersom der er feriestart i morgen eftermiddag.
- Kønsscanningen i morgen. Synes det er lige dele skørt og helt fantastisk, at vi i morgen på denne tid ved, om vi venter en lillebror eller lillesøster til Nola.
- At fortsætte de seneste ugers gode træningstakter, og ikke tage for givet, at det lader sig gøre. Jeg nyder så, så meget de gange jeg kommer afsted, og føler mig fri og tilpas som jeg ikke har gjort længe.
Jeg vil se, lytte og læse:
- I september endte vi med at lade os rive helt og aldeles med af Papirhuset på Netflix. De første to sæsoner i hvert fald. Der efter mistede den momentum, og vi er igen uden faste serielaste. Til gengæld er det jo sæson for Nybyggerne, Vild med dans og Den Store Bagedyst, så måske vi går ad flow vejen i oktober.
- Jeg vil få set den anmelderroste Druk i biografen. Post-corona er jeg stadig på det stadie, hvor biffen i sig selv føles helt eksotisk uagtet filmen.
- Ingen af mine septemberlæseønsker fik jeg taget hul på, så jeg kan passende lade både Stine Pilgaards Få Meter I Sekundet og Jo Nesbøs Kongeriget blive stående på læselisten for oktober.
- Og så må jeg erkende at lydbøger måske nok igen i en periode er vejen frem, fordi det kniber med at finde tiden til at sætte mig ned med en bog mellem hænderne lige nu. Få meter i Sekundet ligger faktisk tilgængelig på Mofibo, så jeg kan jo passende slå to fluer med et smæk her.
Jeg vil spise:
- Syndige pastaretter med svampe, fordi sæson.
- Nybagte weekendboller med vesterhavsost og indtaget til lyden af Mads og Monopolet.
- Sæsonens sidste danske æbler, som jeg har en utrættelig lyst til for tiden.
Jeg vil købe:
- Lidt mindre end i september, hvor jeg nok må indrømme, at jeg har været lidt rigeligt shoppelysten i forhold til hvad jeg foretrækker.
- Støvler. Omend jeg ikke aner hvilke. Hvilke støvler begiver I jer ud i efteråret i? Måske der er inspiration at hente for mig.
Jeg vil gøre mig umage med:
- At være en opmærksom og tilstedeværende kæreste. Det har jeg ærligt talt syltet den seneste tid, hvor mit fokus mestendels er gået med at holde mig selv oven vande og ikke lade Nola lide lade. Men det skal Mads selvfølgelig heller ikke, og nu hvor overskuddet er tilbage, fortjener han en bedre udgave af mig. Vi lægger forhåbentlig godt fra land allerede i dag, hvor vi har en kæresteaften med middag og bio. Og så skal næste uges ferie gøre os godt.
- At acceptere at der er tider, hvor man ikke kan det hele (de dage er der vist i øvrigt flest af). Og i stedet for at slå mig selv i hovedet med følelsen af utilstrækkelighed, vil jeg i oktober sætte fokus på omsorgen for mig selv. Putte glimmer på de ting, jeg lykkes med, og sige pyt til resten – eller lægge en håndfast plan for, hvordan jeg får dem nået fremfor at håbe de sker af sig selv. Det er et evigt forbedringspunkt for mig, det her. I starten af året gik jeg endda til psykolog med det. Gosh, januar føles som et andet liv. Og jeg er altså hverken halvt eller helt i mål, men stadig på vej. I det mindste er jeg på vej.
5 Comments
Christine
1. oktober 2020 at 22:22Hej Line! Jeg har lige set Druk i dag og den var virkelig god! Jeg både grinede og græd, men jeg fødte også for seks uger siden, så jeg føler nok alle følelser lidt ekstra for tiden☺️ Jeg går efteråret i møde med Alberto Fasciani ankelstøvler, de er i mine øjne de bedste i verden. Glædeligt efterår til dig!
merimeri
2. oktober 2020 at 10:26Hej Christine, som gravid sidder følelserne også lidt udenpå tøjet her, så jeg også både klukkede og smågræd mig igennem filmen. Tårerne fik især frit løb fra lilleputterne sagt ved kirken. Årh altså ♥︎ Stort tillykke i øvrigt med den lille ny. Så magisk – og overvældende – en tid!
Mega fint med støvletip, den tjekker jeg straks ud.
Dejlig fredag og weekend forude til dig og dine! Klem
Jais
2. oktober 2020 at 8:56Tak for at dele lydbogsanbefalingen. Ha en dejlig oktober. ♥︎
merimeri
2. oktober 2020 at 10:24Tak, og det samme til dig ♥︎
Sofia
3. oktober 2020 at 8:36Åh, det sidste punkt ryger lige direkte ind som et punkt for mig også. Det skaber jo bare dårligt humør, og vi går jo alle vores bedste 🙂
Mht. støvler, så er jeg selv lune på nogle med spidse snuder og en lille hæl fra Flattered. Generelt synes jeg, de laver så flotte ting, men jeg har endnu ikke fået købt noget derfra… glæder mig til at se, hvilke du ende med.