Først og fremmest vil jeg lige starte med at sige tak for jeres søde tilkendegivelser på mit indlæg i mandags om for en stund at have mistet pusten. Det gør mig så glad at høre fra jer, og endnu mere glad at vide, at I hænger i. Det gør jeg også, og mens jeg endnu ikke tør love, hvornår bloggen er tilbage ved fuld styrke, glæder jeg mig blot over de dage, hvor det lykkes mig at finde energi til at samle mig om tasterne. Og i dag er sådan en dag.
Jeg har nemlig tænkt på, at jeg skulle give jer en status på vores sommerhusjagt. Det er efterhånden et par måneder siden, jeg sidst pippede op om projektet, og dengang var det også en følelse af modløshed, der sev ud af fingrene på mig. Efter et intensivt forår med flere ugentlige sommerhuskig og en håndfuld (uforløste) budrunder var vi gået trætte i jagten. Vi trængte til ferie og til at få det hele lidt på afstand. Så det gjorde vi. Holdt en dejlig sommerferie i mine svigerforældres sommerhus og på camping, tog en tiltrængt måned uden sommerhuskig, og gav hinanden et håndslag på, at vi efterfølgende ville drosle lidt ned og kun tage afsted og kigge på de huse, der levede op til alle vores kriterier, og ikke også alle dem, hvor fantasien skulle på overarbejde for at få os i mål. Det har været rart. Og det har været rigtigt for os. I mellemtiden har vi nemlig også haft tid at sunde os lidt og blive skarpe(re) på, hvad vi ønsker med sommerhuset. Blandt andet at lys er vigtigere for os end at huset har det rigtige udtryk. Vi drømmer derfor ikke længere kun om klassiske Tisvilde-huse, hvor der oftest er lavt til loftet og sprossede vinduer, men er også åbnet op for det mere moderne udtryk med større lysindfald.
Nu er vi så stille og roligt igen nået til et punkt, hvor vi har lyst at kigge igen, og vi har i løbet af den seneste måneds tid været afsted og se fire huse. Vi fornemmer, at markedet heldigvis ikke er helt så overophedet, som før sommeren. Husene ligger længere, de bliver sat ned i pris, og der er igen tid lige at sunde sig efter et åbent hus.
Sådan et var vi afsted til i søndags. Et åbent hus. Og i går sendte vi et bud afsted. Og mægler har bedyret, at sælger ønsker en hurtig afklaring, så måske vi er heldige at vide besked allerede inden weekenden. Det er første gang vi byder, siden vores sommerhusdrøm der ikke blev tilbage i juni, og budet er sendt med en helt anden ro end dengang. Ro, og desværre også en erfaret pessimisme der fortæller os, at det nok heller ikke bliver os denne gang, selvom vi har lagt et pænt bud et stykke over udbudsprisen. Men går det sådan er det okay. Vi har nemlig til forskel fra før sommeren fundet ro i, at sommerhusdrømmen ikke går nogle vegne, og at det af og til også er okay, at alle fremtidsprojekter ikke bliver indfriet med det samme, men for en stund forbliver netop det, en drøm for fremtiden.
Fremtiden kan selvfølgelig lige så vel være i morgen som den kan være 1, 2, 3 eller fem år ude i horisonten, så vi læner os endnu engang tilbage og vender spændt på svaret fra mægleren.
Ingen kommentarer