Hverdagsliv

NÅR SOMMERFERIEN IKKE GÅR SOM HÅBET

30. juli 2020

Med fuldt overlæg udnyttede jeg årets sommerferie til også at trække stikket fra bloggen. Det føltes tiltrængt og godt, og jeg havde håbet på, at pausen ville bringe fornyet inspiration og arbejdsgejst til bloggen med sig. På samme måde som en lang ferie ofte er, hvad man har brug for, for at finde genfinde glæde og overskud omkring arbejde eller studiet.

Desværre er det ikke helt gået som håbet, og jeg føler, at ugerne uden blogaktivitet har efterladt mig endnu mere ideforladt og med tvivl om retningen herinde. Om det skyldes et hårdt spændt for forår med corona, hjemmepasning og hjemmearbejde, eller om det bare er en slags midtvejskrise, ved jeg ikke, men jeg føler godt nok, at jeg er gået i stå herinde. At der udover mine faste bidrag som små glimt og kalenderkig mangler en nerve og opfindsomhed i, hvad jeg laver. Og det er jeg ærligt ked af. For jeg vil stadig gerne blogformatet, og synes muligheden for at skrive herinde, giver mig noget helt særligt, som Instagram ikke gør. Men uden helt at vide, hvad jeg har på hjerte, og hvordan det skal formidles, løber jeg ofte panden mod muren, og ender med at forholde mig tavs. På de rigtig sorte dage er jeg i tvivl om, hvorvidt jeg i det hele taget stadig har en berettigelse som blogger, eller om jeg skal holde mig til mine glimt og ord på Instagram. Om tiden er løbet fra mig her? Jeg håber det ikke. Ikke endnu. Men hvad er så løsningen?

Om det er en længere blogpause, der skal til for at genfinde fokus, eller om jeg blot skal lade være med at overtænke, at jeg lige nu er i en periode med stilstand, er jeg ikke helt afklaret omkring, så til en start håber jeg at høre fra jer. Måske I har ønsker til indhold, I gerne vil se mere af herinde? Konkrete emner eller mere brede vendinger? I så fald må I endelig, endelig skrive. På mit arbejde ville jeg jo normalt sparre med min chef, hvis jeg skal sikre mig, at jeg arbejder mig i den rigtige retning, men herinde, min lille enkeltmandsvirksomhed, kan det godt blive lidt et vakuum, når man er den eneste til at sætte retningen, og således vil jeg altså elske at høre fra jer, hvis I har ønsker eller feedback til det ene eller andet ♥

  • Reply
    Anna
    30. juli 2020 at 9:49

    Jeg elsker dine indlæg om hverdagen! Så dem håber jeg virkelig ikke, du stopper med (ser især gerne flere små glimt!) Ellers synes jeg det kunne være spændende at høre mere om dit arbejdsliv, bryllup, børneopdragelse, mad og fremtidsdrømme 🙂 kram

    • Reply
      merimeri
      30. juli 2020 at 20:32

      Åh hvor er det dejligt at høre Anna! Hverdagsglimt er jo virkelig nemme for mig at dele, så rart at høre de ikke er kedelige at følge med i! Gode ønsker til fremtidigt indhold – jeg har noteret mig dem alle. Tusind tak fordi du tog dig tid at skrive ♥

  • Reply
    Amalie
    30. juli 2020 at 9:59

    Jeg er virkelig glad for din blog, og det ville være så trist at skulle sige farvel til den. Jeg synes, du har virkelig god stil, så outfitbilleder og ikke mindst dine reflektionen over køb er vældig interessante. Derudover kan jeg også godt lide, når du lader os komme tættere på. Fx dit indlæg om fyringer på dir arbejde var virkelig fint og relaterbart. Jeg synes også, at de indlæg du skrev omkring at finde sammen igen med Mads var meget rammende. Og det er livsbekræftende at se der, hvor I er nu ❤️ Så tanker om hvad I gør anderledes nu, vil jeg synes kunne være inspirerende. Knus

    • Reply
      merimeri
      30. juli 2020 at 20:34

      Amalie, tusind, tusind tak for din kommentar og tanker, betyder alverdens at du har taget dig tid at dele ♥ Jeg vil prøve om jeg ikke kan blive bedre til at dele mere ud af også de endnu mere personlige ting, der optager mig hvor jeg er netop nu. Dem kan jeg nemlig også selv rigtig godt lide, når det lykkes mig at få delt, det er blot altid en balance i at ramme det indhold som også optager jer og ikke kun mig.
      Klem til dig

  • Reply
    Michaela
    30. juli 2020 at 13:20

    Jeg håber virkelig, at du finder energien, for du har bestemt en masse at byde på, med din blog. Du fremstår nærværende og ægte. Jeg går helt bevidst uden om de blogs, hvor personen bag 100% lever som en reklamesøjle. Og dem må du endelig ikke måle dig op i mod søde Line. Din blog er dig – og hold fast i det. Du gør det rigtig godt. Jeg nyder at læse om din/jeres hverdag – om de små og store ting livet byder på.

    • Reply
      merimeri
      30. juli 2020 at 20:35

      Søde Michaela, får helt røde kinder af sådan en fin ros. Tak – og især tak fordi du altid er så flittig at skrive herinde. Det betyder så, så meget for min motivation! Klem til dig

  • Reply
    Rebecca
    30. juli 2020 at 14:20

    Noget af dét jeg synes, du er allerbedst til, Line, er at skabe “glimmer” i hverdagen. Om det er en morgenmadsdate en kedelig tirsdag inden arbejde eller et glas vin i en solstråle i gården. Den lille luksus i hverdagen er i hvert fald én af grundene til at jeg læser med. Jeg ved ikke om det giver så meget inspiration til indlæg, men det synes jeg, du gør enormt godt.

    • Reply
      merimeri
      30. juli 2020 at 20:39

      Om ikke andet giver det i hvert fald motivation til at fortsætte på dén front. Tusind tak for dine søde ord Rebecca, de betyder alverdens ♥ Kram til dig

  • Reply
    Anette
    30. juli 2020 at 14:32

    Udover det, som de andre søde piger skriver, kunne jeg også godt tænke mig nogle flere indlæg som f.eks. er dedikeret til en enkel boganmeldelse eller serieanmeldelse. Jeg synes du har en skøn smag hvad det angår, og ville elske at høre mere fra dig på den front 😍

    Derudover finder jeg stor glæde og inspiration i #ootd-indlæg og “Hvad jeg ville ønske jeg kunne tage på denne sommer”-indlæg. Jeg ved godt, at dit mål ikke er at opfordre til forbrug som sådan (qua dine månedlige updates med dine ret beskedne køb), men jeg finder stadig stor inspiration i sådan nogle indlæg.

    Jeg synes, at du gør det fantastisk som blogger, og jeg kan godt lide det hverdagsagtige i din blog ❤️

    • Reply
      merimeri
      30. juli 2020 at 20:43

      Kære Anette, jeg bliver så ufattelig glad over din kommentar. Så først og fremmest tak for den! Betyder alverdens at I er så mange, der tager jer tid at skrive, selvom det forstyrrer det hurtige scroll, som mange af os nok er så forvænt med! Dejlige indspark med bog- og serieanmeldelser. Jeg er desværre slet til primært at få læst i ferierne, så i løbet af hverdagen bliver det sjældent til så meget læsning, men det er en ting, jeg håber at blive bedre til, og så vil jeg helt klart huske på dit ønske!
      Det med tøj-indlæggene er sådan en svær størrelse, fordi jeg, som du også selv nævner, helst ikke vil ned af en vej der leder jer til en masse unødigt forbrug, men måske jeg kan finde en mellemvej, så moden stadig kan få lov at fylde lidt mere herinde. Jeg har jo trods alt stadig tøj på, og køber jo også nyt i ny og næ 😉
      Klem til dig

  • Reply
    Signe L
    30. juli 2020 at 15:41

    Jeg er helt enig i de andre kommentarer, at der er nerve og liv og hverdagsglimmer i dine indlæg. Det nyder jeg at læse. Jeg nyder også dine faste indlæg med tilbageblik, månedens køb m.v. Måske stilstand og autopilot er kærkommen, så der ved siden af kan være plads til udvikling.
    Bliv endelig ved – din blog gør mig godt💙

    • Reply
      merimeri
      30. juli 2020 at 20:44

      Signe for dælen, tusind tak for dine søde roser. De betyder så uendeligt meget for mig! Især fordi hverdagen jo godt kan føles lidt leverpostejagtig at skrive om, så virkelig dejligt at høre, at I ikke opfatter læsningen sådan.
      Klem til dig

  • Reply
    Maja
    30. juli 2020 at 17:11

    Jeg synes virkelig du udviser en god energi på bloggen – jeg kommer i god stemning af at læse med. Jeg synes dine indlæg om ugen der er gået, garderobeovervejelser/regnskab og hele rejsen mod et sommerhus, har været spændende at følge med i. grundlæggende synes jeg du er god til at give et indblik i familie/voksen livet i byen med barn – men på en inspirerende måde. Dine guides og restaurantanbefalinger fungerer også rigtig godt. Indretning/omrokering/optimering af lejligheden er også altid god læsning. Så jeg synes du har rigtig meget at byde på.

    • Reply
      merimeri
      30. juli 2020 at 21:01

      Ved næsten ikke hvor jeg skal starte, Maja, så bare et kæmpe, kæmpe stort tak for at tage dig tid at skrive sådan en sød kommentar ♥ Så dejligt at høre, at mine hverdagsskriv faktisk fungerer for jer der læser med. Især dem var jeg nemlig i tvivl om blev for trivielle. Jeg håber at komme igang med at dele noget mere bolig, for det er jo især også dét der fylder på min Instagram. Klem til dig

  • Reply
    Camilla
    30. juli 2020 at 19:10

    Jeg håber du finder inspirationen igen, for du er ærligt en af de bloggere jeg elsker at følge med i, hvad enten der er lejlighedsinspiration, garderoben eller hverdagen.

    • Reply
      merimeri
      30. juli 2020 at 20:59

      Så meget tak for sådan en kudos Camilla! Alle jeres søde ord i dag har i hvert fald lagt lidt en dæmper på krisestemningen ♥

  • Reply
    Natasha
    30. juli 2020 at 21:00

    Årh nej, jeg håber du bliver ved Line 🤞🏼❤️ Det er præcis sådan nogle som dig der er for få af. Med karriere drømme udover bloggen, med ægte hente/bringe udfordringer og med et budget der ikke altid er til Tisvilde og den nyeste take hver måned. Jeg elsker alt omring karriere/familie/opdragelse/ung (ish) på din blog, så bliv endelig ved 🙏🏼

  • Reply
    Mie
    30. juli 2020 at 21:10

    Åh nej, du må endelig ikke stoppe! Du og Rockpaperdresses er de eneste blogs jeg læser (de andre er røget i svinget). Jeg elsker dine hverdagsskriv, dine fine billeder, garderoberegnskab, restauranttips og bare dit normale liv, med hente-bringe kabalen og kalenderkig.
    Tag endelig en pause hvis du føler for det, vi er der på den anden side <3

  • Reply
    Mette
    31. juli 2020 at 9:32

    Jeg er et helt andet sted i livet, end du er – og alligevel er din blog min yndlings. Jeg kender dig jo ikke, og alligevel kan jeg mærke dig i dine indlæg. Du formidler noget ægte og er langt mere i øjenhøjde med os læsere end de kommercielle bloggere er – og der er endda et par stykker af dem, som er rigtig gode. Dine tekster er gennemarbejdede og af høj kvalitet, men aldrig overtænkte, de har den der følelse af “jeg har lige sat mig for at skrive lidt om xxx til jer”. Som læser føler man, at du deler, når du giver indblik i dit liv, både hverdag og de store overvejelser.
    Jeg har fulgt med længe, og selvom du har udviklet dig og bloggen og din Instagram er vokset, så mærker man stadig dig! Men få nu ikke præstationsangst, for du skal jo netop fortsætte med at være DIG!

  • Reply
    Anne Sofie
    31. juli 2020 at 10:02

    Har fulgt med i laaaang tid og din blog er en af mine absolut yndlings! Det er ikke nødvendigt for mig at der holdes en høj frekvens af indlæg – skru evt ned hvis inspirationen er lav, og så kan du altid øge igen, hvis du får fornyet skrivelyst 🙂 Synes dit univers herinde er så fint og rart. Inspirerende og alligevel så tilgængeligt at det ikke føles som et komplet glansbillede. Håber du hænger i på den måde du finder bedst 🙂 Kh herfra

Skriv et svar til Rebecca Annuller kommentar