Jeg skylder jer først og fremmest et stort og taknemmeligt tak for både jeres hep, men også især for at dele jeres egen sårbarhed i kommentarsporet til mit indlæg tidligere på ugen om min skrøbelige jobsituation. Jeg er så uendeligt ked af at høre om alle jer, hvis job også pludselig er forsvundet som følge af Corona. Det er så benhårdt pludselig at stå uden sin arbejdsidentitet og den sikkerhed, et job giver, og jeg håber inderligt, at alle jer snart er på den anden side igen.
Mit svar på min jobsituation kom onsdag morgen. Og det var med et lettelsens suk og tårer trillende ned af kinderne, at jeg fik en mail klokken lidt i 9 om, at mit job var sikret. I timen forud for min mail, havde mere end hver tredje af mine kollegaer på kontoret i København dog fået besked om, at deres job ikke længere ville være der, og således var min lettelse bittersød. For selvom jeg selvfølgelig er uendeligt glad for at være gået fri i denne omgang, er det svært at glæde sig uforbeholdent, når det er på bekostning af gode kolleger. Flere som har været en rigtig stor del af min hverdag de sidste knap fem år. Det skulle jeg lige lande i.
Således havde jeg brug for at trække stikket herinde for en stund, så det har jeg gjort. Nydt en lang bededagsweekend i mine svigerforældres sommerhus langt væk fra arbejdstanker. Det var hvad jeg trængte til, og roen i sindet har fundet sin vej tilbage. I morgen starter første dag i et nyt kapitel på arbejdet. Med et halveret team og nye opgaver. Det kommer til at tage tid at lande, men lande, det gør vi. Og indtil arbejdsklokken ringer i morgen vil jeg klemme de sidste timer ud af vores weekendeksil her i Odsherred, hvor alle former for bekymringer føles langt, langt væk. Hold fast jeg elsker livet i et sommerhus, og jeg kan slet ikke vente til vi får vores helt eget fristed en skønne dag.
Håber, jeres weekend har været lige så god som den har været lang.
II Første dag alene på hjemmekontoret efter at Nola var afleveret i vuggestue og Mads kørt afsted mod vuggestuen. Og selvom den forgangne uge var en underlig størrelse af en arbejdsuge, har det faktisk været rart med den luft det giver, at Nola har været afsted i vuggestue. Og alle mine bekymringer omkring genopstart er heldigvis blevet gjort til skamme, for Nola har stornydt at være tilbage blandt vennerne II
II Denim i små størrelser kan jeg simpelthen ikke stå for, og derfor måtte jeg også straks støtte op om min seje svigerinde der netop har startet en Instagram profil, hvor hun sælger de fineste genbrugssager til børn. Blandt andet en masse lækre sager fra OshKosh, som er her Nolas nye denimkjole er fra. Tøjet finder I på Littlerelove ♥ II
II Eftermiddagssol i ansigtet og i glasset. Sådan føles det i hvert fald, når man er blevet udstyret med en Campari tonic. Det er virkelig smagen af sol og sommer II
II Langsomme lørdagsglæder! Vi er – hvad der føles som de eneste efterhånden – ikke rigtig kommet igang med en surdej. Til gengæld har vi over tid forfinet vores opskrift på nemme grovboller så meget, at jeg næsten ikke er sikker på, at jeg har lyst at bytte dem ud med en surdej. Næste gang jeg bager, skal jeg nok dele opskriften! II
II Dage der starter med langsomt morgenbord, og slutter med syndig pasta og hvidvin i aftensolen på sommerhusterrassen må være mine yndlings. Det langsomme liv i sommerhuset gør virkelig noget godt for mig og dermed for os, og jeg holder uendeligt meget af den ro, jeg finder mig selv i her i modsætning til derhjemme. Hvor jeg på forunderlig vis har det fint med opvasken der hober sig op på køkkenbordet, og hvor mit behov for orden omkring mig får et kærkomment frikvarter II
II Dobbeltdyb i havet, der var forbavsende udholdeligt, og store smil med fødderne placeret i det lunende sand og tid at lufttørre i morgensolen. Hvis ikke dét er livet, så ved jeg ikke hvad er II
Ingen kommentarer