Når jeg af og til holder spørgerunder på Instagram, er det her altid et spørgsmål der går igen: “Vil I gerne blive boende i byen?”. Ligeledes er jeg herinde blevet spurgt, om jeg ikke vil dele noget mere om, hvad vi gør os af tanker i forhold til fremtiden med børn i byen. Og det vil jeg gerne. Så nu griber jeg bolden, og åbner op for fremtidsdrømmene for vores lille familie. Så godt det nu lader sig gøre. Mine drømme kommer nemlig ofte vidt og bredt omkring, og jeg har svært ved at sætte to streger under DRØMMEN. Én ting ved jeg dog, vi elsker vores hverdag i byen. Vores tilværelse på Vesterbro, der føles som det helt rigtige smørhul for stort set alle de ting, vi holder af. Og det er dét, vi tager afsæt i lige nu.
Lige nu og her er vores drøm derfor, at vi bliver boende i byen, så længe det lader sig gøre, og i øvrigt bliver ved med at føles rigtigt. Vi har været frem og tilbage i forhold til lige præcis denne snak, og vi er endt med en god gammeldags for og imod-liste, som en hjælpende hånd til at få ord på, hvad det er, der trækker i os. De overvejelser vil jeg gerne dele her, og lad os starte med listen over ting, der for os taler for at blive i byen.
Nuværende bolig
Selvom jeg altid kan finde på ting, jeg gerne vil lave om hjemme i vores lejlighed, så er vi overordnet virkelig, virkelig glade for den. Vores 104 kvadratmeter store stuelejlighed på en stille sidegade til Sønder Boulevard. En lejlighed vi snart har haft i 5 år, og hvor jeg inden da boede 5 år i nabolejligheden, 4 af årene med Mads. Vi har et stort køkkenalrum, en nogenlunde lys stue, stort badeværelse, masser af opbevaring og to gode soveværelser, det ene af en størrelse, hvor to børn sagtens ville kunne have værelse sammen. Således er de fysiske rammer på plads til, at vi sagtens kan bo her længe endnu. Og fordi vi bor i stuen, bruger vi masser af tid i vores dejlige gård, hvor der er masser af miljø. Planter, træer, borde og bænke. Ovenikøbet med en børnehavelegeplads i den ene ende, som vi flittigt bruger i weekenderne.
Det taler i den grad også for, at vi bor billigt her i vores lejlighed. En andelslejlighed med en meget fornuftig økonomi. Vi vil ikke kunne finde de samme kvadratmeter til den pris ret mange andre steder tæt på byen. På mange måder føles det som om, vi har vundet i lejlighedslotteriet.
Cykelafstand til arbejde
Både Mads og jeg arbejder i indre by, og det er virkelig en luksus, vi holder rigtig meget af, at vi hver især begge kan cykle på arbejde på bare 10 minutter. At selv vores hverdagsmorgener er fyldt med ro og overskud, fordi vi ikke skal regne transporttid ind i kabalen.
Mulighederne
Byen byder de facto på flere muligheder. Flere ting at tage sig til, og at lade sig friste af. Og vi har været spændte på, om vi stadig ville sætte lige så stor pris på netop de muligheder, som vi blev forældre, og ens prioriteter pludselig ser helt anderledes ud. Holdt vejret i forhold til, om de mange fornøjelser inden for kort afstand ville komme til at føles mere som et fængsel end en forlystelsespark.
Den seneste tid er jeg åndet lettet op. For vi elsker stadig mulighederne. At der ligger en chokoladebutik i kælderen på det ene af vores gadehjørner, og en vinhandel i det andet. At vi en tirsdag kan nå en morgenmadsaftale inden arbejde. At vi lørdag morgen kan cykle afsted efter noget af byens bedste morgenbrød. Weekendens gåture på Vesterbro og Frederiksberg, mens vi kigger på butiksvinduer, drikker matcha fra Rist på Værnedamsvej, kaffe fra Prolog eller varm chokolade fra Frederiksberg Chokolade. At vi kan være i ZOO på 10 minutter, svømmehallen på 5 og at der i øvrigt bare er to minutter til nærmeste supermarked.
De muligheder og følelsen af aldrig at være alene i byen, giver os energi, og lige nu og her, kunne vi ikke forestille os en hverdag uden den energi.
Men er der så overhovedet noget der taler imod? Det er der. To ting. To væsentlige ting.
Behovet for luft og lys
For mens vores lejlighed og liv på Vesterbro byder på næsten alt, hvad vi drømmer om, så mangler det især én ting. Luft og lys. Jeg savner en have. At kunne lukke direkte op til grønt fremfor til gårdens fliser. At kunne nyde godt af alle de glæder, en have fører med sig forår og sommer. En urtehave, frugttræer, sandkasse, badebassin, drømmeseng og grillaftener i aftensolen på terrassen. Jeg er vokset op med den pakke, og længes mere efter den end Mads, der er vokset op tæt på byen og uden en stor have.
At have familien tættere på
Vi er heldige at have Mads’ forældre tæt på, hvilket vi nyder godt af med en ugentlig farmor og farfar hente-dag af Nola. Men jeg ville ønske, at vi også kunne have mine forældre tættere på, så også Nola kunne se dem noget oftere. De bor på sydsjælland, og min far arbejder de fleste weekender, så vi ser dem kun hver femte til sjette uge typisk, og selvom vi har stor gavn af FaceTime, er det alligevel ikke helt det samme.
Det var altså vores liste. Tre ting for, to ting imod. Og tingene der taler for, taler til det hensyn, der i sidste ende er vigtigst for os. At vores hverdag fungerer. Og det gør den. De ting, der taler imod, er især ting der ville komme os til gavn i weekenderne, og dem er der trods alt færre af, end der er hverdage. Det har gjort udslaget for os, hvor vi er i vores liv lige nu og her. Og så håber vi istedet på, at vi en dag i en ikke alt for fjern fremtid kan gøre alvor af sommerhusdrømmen, som jeg her har skrevet lidt mere om. På den anden side af corona-krise og bryllupsoparing. Et sommerhus tror vi nemlig på, kan være præcis den modpol, som vi savner, til vores elskede hverdag i byen. Et weekendfristed med luft og lys. Ideelt hellere syd end nord for København for dermed også at få mine forældre tættere på, men det er ikke et afgørende krav.
Så her er vi altså, med ro i maven over at have valgt byen til fremfor fra, og med udsigt til forhåbentlig både flere gode år og børn lige her ♥
Ingen kommentarer