I garderoben

STATUS PÅ GARDEROBEUDFORDRING: UGE 1

28. januar 2020

II GANNI JAKKE II MADS NØRGAARD BLUSE II MUNTHE KJOLE II NEW BALANCE 990 SNEAKERS II MARNI TRUNK TASKE II

Første uge af min garderobeudfordring er overstået, og jeg tænkte, at jeg lige ville give en update på, hvordan det er gået, til de af jer der er nysgerrige på at følge med. Som I måske husker, er første etape jo forsøget med de vendte bøjler, hvor jeg over to uger får et overblik over, hvilket tøj jeg reelt går med. Hver gang et stykke tøj har været i brug, skal bøjlen vendes, så den igen hænger normalt.

Og her en uge inde i min udfordring er status, at 13 ud af mine 67 bøjler er blevet vendt om. Det svarer til, 19% af min garderobe har været i brug. Det er hverken sådan rigtig godt eller rigtig skidt. Som jeg startede min udfordring havde jeg en ide om, at det reelt kun er cirka 30% af min garderobe jeg bruger reelmæssigt, og således er det billede, der indtil videre tegner sig, ikke helt ved siden af. 

Nu er vi jo allerede et par dage inde i udfordringens uge to, men jeg er især spændt på at gøre status i næste uge, fordi jeg har en forestilling om, at udviklingen i antallet af vendte bøjler daler, som garderobefavoritterne fra uge 1 er i brug igen, men vi må se. Motivationen er stadig høj, og jeg glæder mig til på mandag, hvor det går løs med den del af udfordringen hvor jeg hver dag skal have et noget nyt fra min garderobe på. 

  • Reply
    Anna
    30. januar 2020 at 14:55

    Spændende – jeg gad godt vide hvad for noget tøj du indtil videre har brugt 🙂

Kommenter