Jeg har haft mig en rigtig mandagsmandag, med ondt i hovedet og utilpashed, og en arbejdsdag der er blevet brugt hjemme fra sengen. Jeg synes så småt tagen er ved at lette, så jeg håber, at en tidlig aften i sengen og forhåbentlig en god nats søvn, kan give en bedre start på dagen, end i dag endte med. Og jeg sender endnu engang en kærlig tanke til vores natammestop, der gør, at nætterne ikke længere bruges på evige ammeopvågninger. Fjorten fulde dage uden amning om natten, og det går stadig forbløffende godt.
Nåh men udover min mandagsmandag, så er det egentlig en ganske rar uge, jeg netop har lagt bag mig. Med fuld fart på efterårshyggen. Med tid til lidt hjemmeprojekter (endelig). Og selskabet af gode mennesker. Sådan en treenighed må den nye uge også ganske byde på, og indtil da kommer her et kært blik tilbage på ugen der gik.
II Det her må være min yndlings efterårskombination. Annesofies kardemommesnurrer og den varme chokolade fra Frederiksberg Chokolade ♥ II
II Badeværelsesdims. Et billede jeg faktisk var ret meget i tvivl, om jeg skulle dele på IG, fordi …. badeværelser is not that sexy. Men jeg endte med at få så mange søde kommentarer til billedet, der lod til at falde i rigtig god jord i mit feed, så jeg tør godt agere toiletinspiration igen en anden god gang II
II Legepladshæng og snackpitstop med yndlings legekammerater II
II Ta da. Efter at have taget tilløb til det her projekt i evigheder, kom vi endelig igang med at male på Nolas værelse i weekenden. Og det tegner virkelig godt. Glæder mig til at dele det færdige resultat, når vi er helt i mål i løbet af ugen II
II Søndagsstroll i godt selskab og omgivet af smukke gyldne farver. Det her oktobervejr giver lykkekulder på den bedst tænkelige måde! II
II En familiecroissant på køkkengulvet en onsdag eftermiddag. Små glimt af hverdagslykke! II
II Familiefoto fra i lørdags, hvor Nolas lille fætter fik sit navn og blev fejret på behørig vis II
Ingen kommentarer