SMÅ GLIMT FRA UGEN DER GIK

Hej med jer!

Jeg har netop overstået dagens primære arbejdsdont; de vigtigste deadlines og mails er besvaret og indbakken er holdt i skak til en ny arbejdsdag i morgen. Så nu gælder det bloggen, og lidt hyggeskriverier hertil. Derefter Kender Du Typen med Mads i hånden i sofaen. Og så er jeg nok også ved at være grydeklar ovenpå et par nætter uden alt for meget søvn. Weekenden har været virkelig god, men også sådan lidt ud-af-kroppen agtig, fordi vores rutiner, som jeg har kendt dem det seneste år, har været helt vendt på hovedet. Lørdag formiddag startede vores bryllupsweekend. Dagen hvor Mads og jeg for første gang i evigheder skulle have et helt døgn sammen bare ham og jeg. Yay. Og dagen hvor jeg for første gang skulle sove uden Nola. Yikes. Begge dele gik dog over al forventning, og det var med et lettet og nærmest nyforelsket hjerte, at jeg var tilbage på Vesterbro til middag i går.  Nola havde storhygget sig med mine forældre, og hun var en stor grinebidder da vi kom hjem. Der havde lige været en halv time med ulykkelig gråd i løbet af natten, men ellers havde hun eksemplarisk accepteret, at hendes sovemakker for en stund var udskiftet med min mor, og at mine bryster var erstattet med en sutteflaske med vand. Og fordi det var gået så godt med første nat uden amning, blev Mads og jeg enige om, at vi skulle prøve med en nat mere, nu tanken om et ammestop har fyldt en del den seneste tid. Således installerede jeg igår mig selv på en luftmadras på Nolas værelse (det er det eneste rum i lejligheden, hvor der er en dør, der kan lukkes, samt gardiner), og overdragede natte-stafetten til Mads. Vi var begge lidt beklemte ved situationen, og ingen af os havde sådan rigtig lyst til at vores lille trekløver ikke skulle være samlet i soveværelset, men vi kom også frem til, at vi blev nødt til at give det en chance. Et ammestop mens jeg er i samme rum som Nola, ville nok bare gøre det hele sværere. Som sagt så gjort. Og efter et par lange grådkvalte seancer først på natten, tog Nola det længste stræk, hun nogensinde har gjort. Fra kvart i 1 til kvart i 7. 6 timers søvn venner, det er aldrig sket før! Og selvom jeg ikke helt selv nåede op på det antal timer – der var for mange tanker og ondt i maven over ikke at være ved mit barn, når hun græder efter mig – er det stadig en kæmpe sejr. Så vi prøver et par nætter mere, og håber, de positive takter fortsætter. Og at jeg om nogle dage kan vende tilbage til mit hold i soveværelset, og selv være der til at trøste Nola, skulle hun få brug for det, uden at amning er det eneste, der virker. 

Nåh, det blev til en lang snak om noget det egentlig slet ikke skulle handle om. Det var jo den forgangne uge, jeg kom for at snakke om. En uge, jeg sådan lige skulle tænke mig lidt ekstra om, for at komme i tanke om hvad bød på, men som kamerarullen heldigvis vidner om, har haft en god håndfuld rare minder i sig. Og vi starter med slutningen … 

II Hele familien genforenet på den smukkeste sensommersøndag. Det blev fejret med – nok årets sidste – is hos Frederiksberg Chokolade og store grin op og ned af alléen II

II Sidste mandag havde jeg en rigtig mandags-mandag. Jeg var træt. Ugidelig. Presset på mit overskud. Derfor så jeg mig et hurtigt snit til at trække mig væk til her setup. Et kvarter i rolige omgivelser med weekendens avis og yndlingste i koppen og svøbt i vores nye lækre sengetøj fra midnatt (modtaget i gave), mens Mads og Nola lavede aftensmad. Sådan et kvarter der gør en verden til forskel! II 

II Min yndlingsdag på kontoret er croissant-dag. Hver fjerde onsdag, hvor vi starter morgenen med husmøde. Og croissanter. Sådan en dag kan aldrig gå galt II

II Bryllupsgæst klar til fest. I denne smukke – og yderst budgetvenlige – kjole, som jeg følte mig som en million i. Den brændte farve og det flagrende snit var perfekt til lørdagens sensommerbryllup II

II Afslutningen på en formidabel bryllupsfest. Det lækreste morgenbord på Tisvilde Strandhotel, hvor festen blev holdt. Sommerhusstemning på den helt rigtige måde, og Mads og jeg har allerede aftalt at vi næste år kommer tilbage for en overnatning – uden tømmermænd, haha II

II Når nu man ikke kan sove sig gennem sine tømmermænd (#livetsomforældre), kan man jo heldigvis spise sig igennem dem. Så det gjorde vi igår. Med yndlings takeaway fra Jagger (betalt gennem et samarbejde, derfor reklame), og for en stund var jeg helt tilfreds med at have lidt ondt i håret II