Sidste uge var GOD. På rundt regnet alle leder og kanter. Da sidste weekends sygdom nemlig først slap sit tag i mig mandag eftermiddag, var jeg så fuld af gåpåmod og begejstring over at være ovenpå, at jeg var nærmest sprudlende. Fuld af energi og overskud, og et mægtigt humør på vegne af ugen, der lå foran mig. Og det er dælunderlynemig en rar måde at starte ugen på, for dét overskud vekslede jeg resten af ugen til gode planer og aftaler, der fik hverdagen til at synes lidt mere magisk end den ellers kan have for vane at gøre. Og som jeg skriver dette indlæg denne nye mandag, minder jeg mig selv om, at der ofte skal ganske lidt til for at give hverdagen lidt glimmer. Det vil jeg prøve at efterleve for ugen der kommer, og ellers kan jeg jo altid glæde mig over, at sidste uge var fuld af det. Se med her …
II Sidste uge synes Nola det var på sin plads at starte dagen allerede et godt stykke før klokken 6. Og istedet for at blive lidt små mavesur over dét, stod vi alle tre op, og besluttede os at gøre lidt ekstra ud af det. Mads og Nola gik til bageren og hentede lidt godt, mens jeg dækkede op til et weekendmorgenbord derhjemme. På en hel almindelig onsdag. Det kan i øvrigt anbefales! II
II Eftermiddagspicnic hos min veninde og hendes søde lille datter. Jeg døde lige lidt over, hvor søde de var, som de sad der og eftermiddagssnackede. Ved deres helt eget mini borde-bænkesat. Søde små mennesker altså ♥ II
II Torsdag trængte vi til, at der skulle ske noget andet til aften end kogte grøntsager eller spaghetti bolognese, og vi traf derfor en hurtig beslutning om tidlig aftensmad på Mother. Så hyggelig en måde at gøre lidt ud af hverdagen, og føle en flig af frihed, selvom vi stadig skulle nå hjem til at putte Nola klokken 19. På aftener som den, glæder jeg mig ekstra over, at vi bor midt i byen, og derfor godt stadig kan snige os til sådan nogle stunder ude i den, selvom hjemmelivet fylder det meste II
II Pegefingeren i fuld vigør, og munden igang med at sige ‘deeeet’ i et spørgende toneleje. Hele tiden. Lille sludrechatol, bliver hun. Vidst nok ligesom sin mor, er der nogle, der siger, ahem … II
II Prøv lige at se de her farver. Wow altså! Og havde jeg ikke vidst bedre, havde jeg aldrig skudt det til at være et glimt fra den danske kyst, så turkisblåt som vandet er. Men det er det. Fra en formiddagstur til stranden på Enø i weekenden. Andre end mig, der altid har kamerarullen fuld af havbliksbilleder efter en tur ved vandet? II
II Fineste glimt fra sommerlandet. Sådan en charme kunne HjemIs-bilerne altså godt lære lidt af II
Ingen kommentarer