Hej venner, glædelig mandag.
Jeg er tilbage foran computeren klar til at udnytte Nolas formiddagslur til et blogskriv. Det føles som mandag, som jeg kender den, og så alligevel ikke. Nola er nemlig startet vuggestue i dag. Vores lille, store pige. Jeg har haft sommerfugle i maven hele morgenen, som skulle jeg til eksamen, men vi er netop kommet hjem dernede fra efter at have hygget på stuen en times tid, og det er gået så godt. Efter at være tøet lidt op tæt omsluttet af mig, havde Nola mod på både at jagte bolde, biler og pædagoger rundt på stuen, så mavefornemmelsen for god og vi glæder os til at skulle tilbage igen i morgen tidlig. Håber, den følelse fortsætter, for som så mange andre er det også med en noget blandet mavefornemmelse, at jeg sender hende afsted. Vores virkelighed er bare, at afsted det skal hun, og jeg vælger at tro på, at det kan bringe en masse godt med sig for vores nysgerrige og meget aktive pige. Som vi kommer lidt længere ind i indkøringen skal jeg nok fortælle lidt om, hvordan det går, og jeg krydser fingre for at det kan blive en solstrålehistorie fra en verden, der ellers får en lidt hård medfart i disse tider.
Resten af dagen skal vi bare hygge og holde mandagsfri, Nola og jeg. Mads er tilbage på arbejde efter 14 fantastiske feriedage, og selvom jeg allerede savner, så skal det også blive fint at finde tilbage i hverdagens rutiner igen. Første ting der gælder, er mandagsrutinen med tilbageblikket på ugen der gik. En sød og rar ferieuge med lige dele afslapning og hyggelige planer ud i sommerlandet.
II Eftermiddagstur med cyklerne ud i det grønne. Synes Nola ser så stor ud, som hun sidder der, og jeg tror det her blev øjeblikket, hvor jeg indså, at min lille baby ikke er nogen baby længere …. Åh II
II De sidste 11 måneder har enten jeg eller Mads været solidt placeret på bagsædet ved siden af Nola, hver gang vi er ude at køre. Aldrig omme foran begge to. Men i onsdags var vi på børnefri biltur, på vej ud for at spise med min mormor, morfar og farmor, og jeg stornød at være tilbage ved siden af Mads i bilen. Det har jeg faktisk savnet. Man taler altid så godt sammen i en bil, men altså aller bedst hvis man sidder ved siden af hinanden, mens man gør det II
II Fredag pakkede vi vores sommersager sammen og drog på tur mod Refshaleøen, for at starte dagen med morgenhygge og aviser i solen på lille Bakery. Nola stod i et skyggehjørne lidt væk og imens kunne vi have et lille voksenafbræk i en solstråle. De små øjeblikke, I ved … II
II Apropos ikke længere at have en baby, så har Nola fået et gammelt dukkehus med hjem fra mine forældres campist-venner, og hun er simpelthen noget af det sødeste, som hun sidder der og pusler med dukkesagerne. Lille menneske ♥ II
II Weekendvejret var en skør størrelse. Højsol og skyfri himmel det ene øjeblik, bulder, brag og monsunregn det næste. Vi udnyttede det til at dække op til dyner og vafler i sofaen og nyeste afsnit af The Handmaid’s Tale. When life gives you lemons, og alt det der … II
II Mine fine barnedåbs-kavallerer igår. Elsker Nolas solide greb i sin fars skulder. Kærlighedskloen! II
2 Comments
VenterPaaVinBlog
17. juni 2019 at 12:13Enig – hold op nogle hyggelige bilsnakke man kan have – nul telefoner, bare kiggen på landskab, snakkeri og høj fællessang 😀
merimeri
3. juli 2019 at 20:52Præcis! Puster også til min drøm om en kør-selv-ferie ned igennem Europa 🙂