II H&M KASHMIR FRAKKE II SOFT REBELS SLÅ-OM-BLUSE (modtaget i gave) II ARKET JEANS II NEW BALANCE 990 SNEAKERS II MARNI TRUNK TASKE II
Det er sidste dag hjemme, inden vi i morgen tidlig skyder ferien igang, og jeg er i fuld gang med at strege de sidste punkter på to-do’en. Synes altså det er lidt svært, at skulle pakke til en ferie, der byder på både festival, weekendtur i Aarhus og sommerhus og med en vejrudsigt der svinger fra regn og blæst til høj sol og lunt vejr. Forudser allerede at der bliver godt læs på bilen, når vi sætter kursen mod Egeskov i morgen tidlig klokken 7. Traveling easy, har aldrig været min stærke siden, ahem.
Jeg har ikke fået forberedt indlæg til bloggen forud, og selvom jeg nok kommer til at tjekke ind med lidt skriverier i ny og næ, vil jeg prøve at skrue lidt ned for blusset herinde, mens vi er afsted. Det synes jeg, at jeg skylder både mig selv, og Mads og Nola. Nærvær. Instagram skal der nok være flittigt liv på, så der kan I passende kigge med også, når sommerferiefreden sænker sig over mig.
Indtil da kan jeg passende lige nå at vise jer et outfit fra sidste uge. Jeg var iført min nye slå-om-sag fra Soft Rebels, som jeg har været heldig at få lov at vælge et par styles fra. Blusen er så fin med sine abrikosfarvede striber, og den bliver i disse dage brugt flittigt med jeans. Og well, lukkede sko, strømper og uldfrakke. Sommer, hvor blev du af?
Min forfængelighed har det i øvrigt en anelse svært med det ammepandehår, jeg er ved at gro mig (eller ‘ammekransen’ som min frisør så kækt kaldte den). Bekræfter mig i, at jeg i hvert fald aldrig skal have pandehår, for hold nu op hvor ser det håbløst ud med det korte krøllede hår, der titter frem i min pande. Mads har spurgt, om jeg ikke bare kan klippe det af, og selvom det ville være en fristende kortsigtet løsning, er der noget, der siger mig, at det nok ikke gør sagen bedre, haha. Håber virkelig det snart får en længde, hvor jeg kan få det med om bag ørerne.
2 Comments
Michaela
29. maj 2019 at 8:38Rigtig god ferie 🙂 Håber solen og varmen kommer snart.
Kender alt til “ammepandehår”….Kæmper selv med det pt ;-)…Og har forsøgt at barbere noget af det væk….det blev ikke godt…ha ha..
Lullumut
1. juni 2019 at 21:41Kan godt forstå det med pakningen. Jeg gruer for at skulle pakke til os til en uge i “de varme lande”. Jeg kommer så meget til at købe mig til ting, fordi jeg har glemt det hele 🙂 Det er sjovt, det kan se så forskelligt ud, for jeg har også krøller/bølger, men mit så ikke sådan ud. Er det for kort til at glatte eller evt. sætte til siden med spænder? Synes det er sjovt, som kroppen “slår ud” efter en graviditet 🙂 Jeg aner ikke længere, om jeg bruger 40 eller 41 i sko. Nogle sko kan jeg passe igen, mens andre er blevet for små. Weird.