I troede da vel ikke, at jeg havde glemt denne uges omgang af små glimt fra ugen der gik? Bare rolig, de kommer. Igår måtte de blot vige til fordel for mine april ønsker, men jeg har som altid glædet mig til at bladre fotoalbummet igennem og dele favoritglimtene fra den forgangne tid. Og selvom sidste uge ikke gjorde noget stort væsen af sig, var den alligevel en af de særligt rare. Fordi hverdagen var god ved mig. Med gode stunder til bare at være, det fineste forårsvejr og gode aftaler med veninder. Se med …
II Se lige en omgang mandagsherlighed jeg slap afsted med i sidste uge; inviteret til at prøve Madklubbens nye italienske Mamma’s (reklame) sammen med en flok af mine veninder. Og hvor var det tiltrængt at bruge en aften på gode snakke, vin og grin uden at skulle forholde sig til mor-livet for en stund. Maden var i øvrigt vanvittigt lækker, noget af det bedste italienske jeg er blevet budt på i København, så afgjort et sted, jeg kommer igen II
II Pæne bloggerpåskeæg til at forsøde en sjælden formiddagsstund i sofaen. Noget jeg skal blive bedre til – altså ikke at spise chokolade, det er jeg rimelig effen til i forvejen, ahem – men at huske at tage et timeout i sofaen, når Nolas lure tillader det, istedet for altid at være igang med et eller andet II
II Klædt i nye hvide favorit jeans og solskin. Babyalarmen rækker lige akkurat langt nok til, at Nola kan stå afskærmet i gården og sove lur, mens jeg om eftermiddagen kan slå mig ned i en solskinsplettet bænk ud til gaden med en bog. Ren velvære II
II Det her lys altså. Helt høj på det, og jeg knipser løs med kameraet derhjemme, haha. Lidt skørt men om ikke andet kan jeg da tage dem frem og glædes over dem, når de mørke dage igen er over os. Om lang tid! II
II Sakura hypen er over os, og mens jeg ikke har i sinde at begive mig ud blandt masserne på Bispebjerg Kirkegård, glæder jeg mig istedet over de små lyserøde blomsterklaser som også er at finde rundt omkring på Vesterbro. Hvis jeg en dag får en have, ønsker jeg mig mit helt eget kirsebærtræ. II
II Nola er i sidste uge begyndt at rejse sig op ad ting. Aller helst den spisebordsstol jeg sidder på. Og jeg er selvfølgelig ved at revne af stolthed, som hendes små buttede hænder langsomt hjælper hende op ad stå på stadigt usikre ben. Så sødt II
Ingen kommentarer