Rejser & rejseguides

HVOR SKAL VI TAGE PÅ SOMMERFERIE VED VESTERHAVET?

19. februar 2019

Med det ualmindeligt fine forårsvejr vi har haft de seneste dage, da føles sommeren pludselig heller ikke ret langt væk. Planerne for årets sommerferie rykker dermed også tættere på, og Mads og jeg vil gerne snart have lagt fast, hvad sommeren skal bruges på. Jeg skal tilbage efter barsel i slutningen af juli, så jeg har heldigvis det meste af sommeren at tage af. I forhold til Nolas indkørsel i vuggestue vil vi dog gerne holde sommerferie allerede i juni, så ikke vi ender med at køre hende ind for derefter at tage to-tre uger på ferie.

Istedet vil vi i slutningen af maj starte med en forlænget weekend i Berlin, som faktisk var den storby vi første gang besøgte sammen, da vi for 8 år siden blev kærester, og som vi vil glæde os til at genbesøge med Nola. Og så er vi kommet frem til, at vi gerne vil holde et par ugers ferie et sted i Danmark. Af tre simple årsager. Vi kan få brugt vores bil, som alt for sjældent kommer ud på tur. Vi belaster ikke miljøet unødigt ved at flyve på ferie. Og så er nogle af mine bedste barndomsferieminder fra vores sommerferier rundt omkring i Danmark, og det vil vi også gerne give Nola. Oplevelser fra vores hjemland, der byder på så mange fine steder, men som tit drukner lidt i eventyrlyst og behov for fjerne og mere eksotiske destinationer. Men ikke i år. I år skal vi holde ferie herhjemme. Aller helst i et sommerhus et sted ved Vesterhavet, hvor Mads aldrig har været ved. 

Men vi kunne virkelig godt bruge nogle gode ideer til, hvor de bedste og hyggeligste sommerhusområder ved Vesterhavet er. Og her tænker jeg, kære læsere, at I kan hjælpe. Jeg ved, at jeg har en hel masse søde læsere fra det jyske, og I er garanteret mere velbevandrede i gode sommerhusområder ved Vesterhavet end vi er det. Så hvis nu I har et bud på, hvor vi skal finde et sommerhus, så giv endelig lyd i kommentarfeltet!

Det er ikke et must, at det ligger direkte ved vandet, men vi vil rigtig gerne finde et hus i en lille hyggelig by, hvor vi kan handle lokalt, og hvor vandet er i gå- eller kort køreafstand. En hyggelig lille havneby ville heller ikke gøre noget. 

Ih, jeg håber, at I har nogle gode tips ♥

  • Reply
    Line
    19. februar 2019 at 8:08

    Jeg vil klart anbefale Henne Strand eller Vejers.
    Super hyggeligt kystbyer og tæt på det lidt mere “turistet” Blåvand 🙂

    • Reply
      merimeri
      19. februar 2019 at 8:18

      Tusind tak for anbefalinger Line. Jeg skriver dem begge på listen, og vil glæde mig til at tjekke områderne ud 🙂 Klem til dig

  • Reply
    Marie
    19. februar 2019 at 9:07

    I kan eventuelt overveje Klitmøller, Agger eller Vorupør – alle tre virkelig hyggelige og fine steder 🙂

    • Reply
      merimeri
      19. februar 2019 at 18:38

      Vi tjekker dem ud Marie. Tusind tak for at byde ind!

      • Reply
        Gitte
        20. februar 2019 at 15:00

        Kan kun begge op omkring Marie’s kommentar. Især Klitmøller😊 Jeg tror nok Emily Salomon har lavet en guide dertil – prøv evt at søg klitmøller på hendes blog.

        • Reply
          merimeri
          28. februar 2019 at 20:18

          Åh godt fif. Den guide må jeg tjekke ud, for måske det kan hjælpe os til at vælge. Har jo så mange gode anbefalinger at tjekke ud, så det vil være fedt med nogle input der kan hjælpe os til at selektere lidt i de mange områder.

  • Reply
    Anna
    19. februar 2019 at 9:39

    Jeg hopper helt med på vognen om en tur til Henne strand, skønt, fredfyldt og fuld af smukke naturområder 🙌🏽.
    Spis:
    På cafe stranden nede ved vandet. Hans Beck, der har bistroen, kokkerer med råvarer fra nærområdet og formår at serverer det lækreste mad i uformelle omgivelser. Tavlemenuen, fish’N Chips, moules frites eller bakskuld er favoritterne 😉.
    Henne mølle å, både som spisested og gåtur. Tegnet af Poul Henningsen tilbage i 1930’erne. Området deromkring er fladt, fyldt med lyng og indikerer virkelig betegnelsen for Vestjylland, du ikke finder i andre afkroge af landet. Nå forbi Filsø og gå en tur rundt med en kop kaffe, der er også fint.

    Hvis vejret er dårligt kan i smutte en tur til Blåvand. Her ligger Hvidbjerg, som har det dejligste wellness, og har lige åbnet restauranten Høfde 4, som også virker lovende (Vestjylland er fyldt med lækre spisesteder 😉).
    Blåvand har både en zoo, er museum – Tirpitz, en bolchebutik, hvor det er muligt at se og selv at lave bolcher, et fyrtårn, og en delikatesseforretning – Hr. Skov.
    Ej at forglemme restauranten Chhat, den er også værd at nævne!

    Hvis i rigtig skal flotte jer, har Henne Kirkeby Kro lige modtaget 2 Michelin stjerner og en særlig pris for åbenhed og særlig god service 😊.

    Slutteligt hvis Mads ikke kan sidde stille, er vestkysten et slaraffenland for udeaktiviteter. Kør’ mountainbike i Blåbjerg skoven. Sejl i kajak, SUP eller vind- og Kitesurf på Ringkøbing fjord. Forsøg jer på vandski i parken ved Hvidesande.

    Jeg blev vidst grebet lidt af begejstringen og kærligheden til mit hjemsted 😅. Håber det kan bruges i overvejelserne. Jeg er sikker på at i bliver glade for en tur til vestkysten!

    • Reply
      merimeri
      19. februar 2019 at 18:58

      Jeg ELSKER at din lokalbegejstring løb af med dig Anna! TUSIND tak for alle de mange gode fifs til Henne. Det hele lyder helt fantastisk, og vi vil afgjort kigge nærmere på området, og se om vi er heldige at kunne finde et fint sommerhus til vores behov.

  • Reply
    Betina
    19. februar 2019 at 12:56

    Jeg synes også helt klart at i skal tage til Henne strand!
    Det er den dejligste lille by. Så skøn, fredfyldt og med smuk, smuk natur. Desuden er der også et par gode spisesteder.
    Mine svigerforældre har sommerhus der, så jeg skal selv bruge en uge i Henne, og jeg kan næsten ikke vente. Man kan ikke andet end at komme ned i gear når man kører ind i området.

    • Reply
      merimeri
      19. februar 2019 at 18:37

      Det lyder lige som noget for os! Henne er hermed skrevet højt op på listen. Tak for tip Betina!

  • Reply
    Venterpaavinblog
    19. februar 2019 at 13:23

    Dejlig ide!

    Løkken og Blokhus besøger jeg fast hvert år – der er også koncerter gennem sommeren, bytorv, strand og dejlige spisesteder (Løkken badehotels cafe og Issmageriet med hjemmelavede letmælks-is med vandmelon, oreo og rabarber + nypisket guf holder – i Blokhus er Kunstcafeens dejlige sted, og isboden på stranden et hit). Og er man i btw. Blokhus er Skulpturparken et absolut must see med kæmpe legeplads, sand og træ skulpturpark og virkelig lækkert orangeri 😍.
    God ferie!

    • Reply
      merimeri
      19. februar 2019 at 18:34

      Ej så mange gode tips kære du. TAK! Bliver totalt i sommerferiestemning allerede. Mon Blokhus vil føles meget turistet allerede i juni?

  • Reply
    Carina Trinhammee
    19. februar 2019 at 13:38

    God ide!
    Jeg kan i den grad anbefale sommerhus/feriebolig i Blokhus og Lønstrup i Nordjylland og Hvide Sande og Henne strand i det sydlige Danmark. Jeg er kommet mest i Blokhus, men blev forelsket i Lønstrup forrige sommer. Der er så lille og hyggelig by med pæne huse og kunstbutikker. Hvis det bliver Nordjylland, ligger der jo den ene hyggelige by efter hinanden op langs kysten.

    • Reply
      merimeri
      19. februar 2019 at 18:33

      Åh gode tips søde Carina, tusind tak! Blokhus har jeg en ide om er meget turistet, men det er måske en uretfærdig antagelse? Vi vil gerne en lidt mere lokal stemning nemlig, så måske Lønstrup rammer bedst, hvis det ender med Nordjylland…

  • Reply
    Mette
    19. februar 2019 at 22:04

    Løkken eller Lønstrup. Er selv fra Nordjylland, og der er sååå smukt og meget at se. Og så får bilen jo også nogle km på bagen ☺️

    • Reply
      merimeri
      28. februar 2019 at 20:18

      Tak for at byde ind søde Mette. Glæder mig allerede til at skulle køre rundt på den jyske hede. Og bilen trænger virkelig til kilometerne 😉

  • Reply
    Julia
    23. februar 2019 at 17:30

    Jeg ville helt klart også anbefale Vejers, Henne og Blåvand området. Derudover er der heller ikke langt til Danmarks ældste by, Ribe, hvor jeg har gået i gymnasiet, som er den smukkeste by i Jylland!

    • Reply
      merimeri
      28. februar 2019 at 18:26

      Gode anbefalinger Julia, tak! De bliver også føjet til listen 🙂

Kommenter