Godmorgen derude!
Endnu en mandag. En søvnig en af slagsen. Og babyejer eller ej, så er jeg nok ikke ene om den følelse i dag. Jeg kan godt lidt føle, at jeg er en gammel, skrammet plade, der er gået i stå i samme spor, som jeg kan blive ved med at snakke om de søvnløse nætter. Men de fylder simpelthen så meget, og selvom man vænner sig til søvnunderskuddet, så føles det alligevel som en lige stor mavepuster hver gang man går igennem endnu en nat med begrænset søvn. Og sådan nogle nætter har vi haft weekenden igennem. I var flere der kom på gode bud på, hvad Nolas uro her omkring 6 måneders alderen kan skyldes, og tusind tak fordi I gider spille ind med jeres erfaringer. Jeg mistænker lidt, at det måske kan skyldes, at der er tænder på vej, for selvom der endnu ikke titter hvidt frem i gummerne, da er der begyndt at komme aftryk dér, hvor fortænderne i undermunden ser ud til at komme, så måske det er dét, der gør den lille dame så urolig i hendes søvn. Jeg håber det næsten lidt, for så er der da en håndgribelig forklaring. Og en garanti for, at det går over, som tænderne bryder frem. Men vi må se.
Denne mandag morgen foregår derfor lidt i en døs. Heldigvis har jeg udsigt til formiddagshygge med en veninde, som kommer forbi inden længe, og ellers bare en rolig mandag, hvor der forhåbentlig kan blive tid til et lille hvil på sofaen, mens Nola sover. I første omgang har jeg dog tømt kamerarullen for rare billedglimt fra sidste uge, og her kommer et kig til en uge der bød på rare mig-stunder, forårsfornemmelser, og en beslutning, der indtil videre tegner som den bedste i 2019 …
II Den bedste beslutning i 2019. Det er stort meldt op kun lidt over en måned inde i året, ikke desto mindre er det tilfældet. Vi er nemlig for nogle ugers siden startet på måltidskasserne fra Simple Feast og hold nu op hvor er det lækkert. Både målt på convenience, smag og bæredygtighed. Det er nemlig ganske sandt, som de på kassen skriver; “IT NEVER TASTED SO GOOD TO SAVE THE PLANET” II
II Et af Simple Feast måltiderne i sidste uge bød på sprøde falafler, grøn salat og lækkert naanbrød. Og mens det måske ikke lyder som et festfyrværkeri af et måltid, da er der vitterligt noget af det bedste vegetarmad, vi har fået, og jeg elsker, hvor nemt det er at gøre klar til servering i modsætning til Aarstiderne, hvor jeg ofte løb træt i at køkkenet sejlede med brugte skærebræt, potter og pander efter at have lavet mad efter deres anvisning II
II Forår, venner! Det er så småt begyndt at titte frem derude, og selvom dagene måske nok stadig er mere grå end gyldne, så går det altså den rigtige vej. I vores går spirer erantis og vintergæk allerede, og dét glæder mig helt ind i maven II
II En sjælden og dermed også ualmindelig rar mig-stund indfanget på H15, hvor jeg havde slået mig ned til en sen morgenmad og lidt blogskriblerier, mens Nola sov lur udenfor og jeg ventede på at mødes med et par stykker fra mødregruppen. Jeg bliver så glad, når det lykkes mig med sådan nogle øjeblikke, hvor alt ikke går op i baby-praktik, men hvor der stadig er en lille flig at hvordan livet var, inden Nola flyttede ind. For selvom jeg ikke ville bytte vores liv med hende for noget i verden, kan jeg godt stadig savne friheden og den ubekymrede tilværelse inden hende II
II Til gengæld kan ingen solo-stunder opveje tiden med dem her. Mit hold. Min familie. Så vild en tanke. Selv efter snart 7 måneder II
II Nola vågner ret konsekvent mellem 6 og 6:30 alle dage, og selvom jeg da ikke ville have noget imod, at hun strakte den en time eller to længere de mange opvågninger om natten taget i betragtning, da stornyder jeg altså også de tidlige morgentimer oppe. Hvor vi har tid at hygge med morgenmaden sammen alle tre. Mads er huskokken herhjemme, og lige for tiden er morgenfavoritten en greenie bowle, som uanset gråvejret udenfor sørger for et friskt pust II
II Et andet stensikkert tegn på, at foråret er på vej, det er lyset. Der bliver mere og mere af det, og selvom weekenden mest af alt bød på regn her i København, da var der altså også øjeblikke, hvor lyset kastede fine skygger indendøre og mindede mig om, at vi altså går ind i kalenderårets første forårsmåned om bare to uger. Halleluja! II
Ingen kommentarer