Det har jeg på

OOTD: BLOMSTERBARN

30. juni 2018

II MINIMUM KJOLE II ELLOS ESPADRILLER II PROENZA SCHOULER PS11 TINY TASKE II

Godmorgen venner, glædelig lørdag ♥

Jeg sidder med computeren foran mig, vinduerne på fuld gab og skribler på dagens blogindlæg, mens fuglene kvidrer udenfor, og man fornemmer, at Vesterbro lige så stille er på vej til at vågne op. Jeg elsker det her tidspunkt på dagen. Følelsen af at dagen er helt ny og endnu ikke fyldt op med gøremål og tankemylder. Det kan gøre mig sådan helt ekstatisk, og Mads ramte i virkeligheden nok hovedet på sømmet, da han for et par uger siden satte ord på min morgenbegejstring og mente det virkede som om, at jeg hver morgen bare vågnede op og var taknemmelig over endnu en ny dag. Egentlig lyder det lidt dystert, for jeg har jo heldigvis ikke den mindste anledning til at tro, at jeg ikke skulle vågne op til en ny dag, men alligevel er der nok noget om det. Jeg elsker nye begyndelser, og for hver dag man har, er der mulighed for at starte på en frisk. Den følelse gør noget godt for mig.

Jeg har et stille og roligt lørdagsprogram foran mig. Vi var til kandidatfest igår, og ovenpå en fuld arbejdsuge, som jeg jo ellers ikke har haft i et stykke tid pga helligdage og sommerferie, kan jeg godt mærke, at kroppen er lidt mere mast, og trænger til, at der ikke skal ske så meget. Så det giver jeg plads til, og vil istedet nyde en lørdag med tid til sløvt morgenbord, skriblerier til bloggen, hvor jeg har et par deadlines, oprydning og tøjvask, som i sig selv kan være helt meditativt. I aften skal jeg ud og spise med en veninde, og i morgen står den på søndagshygge med to andre veninder, hvor vi har planer om is- og badeudflugt nordpå, inden der skal samles til aftenens landskamp. Og så er det mandag. Sidste mandag på kontoret inden barslen sættes igang næste fredag. 

Billederne her blev skudt igår på vej til kandidatfesten. Min nye blomsterkjole fra minimum (som desværre lader til at være totalt udsolgt online) kom i torsdags, og jeg røg i den med den samme og har stort set ikke haft den af siden. Den perfekte flower power kjole, som lige er til at slippe i og så er man klar at smutte ud af døren. Igår blev den parret med mine espadriller fra Ellos, som btw stadig er ret meget på tilbud, og PS11 tiny taske fra Proenza Schouler

  • Reply
    Amy Dyrholm
    30. juni 2018 at 8:27

    Du er så fin! Den kjole er nemlig noget af det sødeste med sit blomsterprint. Har selv overvejet den til barnedåb – alt efter vejret 😉
    Glæder mig til is-date snart! Nyd weekenden <3

Kommenter