Det har jeg på

OOTD: COMFY JUMPER AND NEW DRESS

24. juni 2018

II FILIPPA K JUMPER (gammel, lignende HER) II H&M KJOLE II ARKET STRØMPER II NEW BALANCE 990 SNEAKERS II PROENZA SCHOULER PS11 TINY TASKE II

Nåh, men så gik den weekend. Jeg bliver altid sådan lidt melankolsk søndag eftermiddag, fordi weekenden, som man har brugt hele ugen på at bygge op til, pludselig er forsvundet lige for næsen af en. Andre der også har det sådan? Selvom vi egentlig har haft et ret overkommeligt weekendprogram, så er tiden virkelig fløjet afsted, og jeg ville sådan ønske, at søndagen kun lige var begyndt. Nuvel, sådan bliver det nok ikke, så istedet får jeg lige det bedste ud af de sidste søndagstimer. Med blogskriblerier, friske forårsruller på menuen om lidt og så måske en tur i biffen og se Den skyldige, som virkelig ser lovende ud at dømme på traileren. 

Outfitbillederne her er dugfriske, da jeg var heldig at lokke Mads til at skyde et par billeder af mit magelige søndagsoutfit ind imellem dagens VM-program. Har mere eller mindre levet i kjolen fra H&M, siden vi kom hjem fra Portugal, hvor den ventede på mig i døgnposten. Den er perfekt i det lummervejr, som jeg synes, de seneste dage har budt på, og så er der ikke fare for, at den kommer til at stramme på maven, selvom jeg nu går ind i slutspurten (40 dage til termin!). Jeg kan ikke længere finde kjolen online, og det tyder også på, at den er udsolgt i butikkerne, så der er desværre ikke noget link at komme efter. Men til gengæld er grundtanken i mit outfit nem at kopiere med en hvilken som helst luftig sommerkjole tilsat en comfy strik og sneakers. 

  • Reply
    Kirstine
    4. juli 2018 at 22:38

    Ej, hvor er jeg vild med det her outfit!!!

    • Reply
      merimeri
      5. juli 2018 at 7:03

      Sikke en sød kommentar Kirstine ♥

Kommenter