Godmorgen derude. Har I så småt fået øjne ovenpå weekenden, og er klar til at sætte gang i en ny uge? Jeg har en rar mandag foran mig, og udover at have tid til at starte morgenen med et herligt tilbageblik på nogle af alle de rare sager, sidste uge bød på, kan jeg nemlig også se frem til en dag, der efter arbejde byder på snasket burgerdate med savnet veninde. Hvis ikke dét er opskriften på en perfekt mandag, så ved jeg ikke hvad er. Det er lige før den kan måle sig med sidste mandag, hvor jeg vågnede op til farverigt morgenbord og 24 grader i Marrakech. Men også kun næsten …
II Overvej lige, hvis alle mandagsmorgenener kunne starte sådan her, så tror jeg aldrig mere, at jeg ville have have svært ved at komme ud af sengen II
II Ferietaknemmelighed på skrift; Hanane – vores marrokanske housekeeper på den sidste riad vi boede på – var guld værd, og hun gjorde uden overdrivelse at vores ferie blev lige 100% forbedret II
II Fuld fart på pakkefabrikken, hvor der blev pakket fine leotøfler til alle de af jer, der var hurtige at bestille et par med fra Marrakech #spreadtheleolove II
II Vi havde besøg af den sødeste lille uldtot – og dens forældre – da vi i onsdags fejrede Mads’ fødselsdag. Hvis ikke det var for en baby, så kunne jeg nok godt have ønsket mig sådan en i stedet ♥ II
II Weekendmorgen på landet med nybagte boller og uendelig tid til at læse weekendens avis. Det er altså lykke II
II Vintervejret er virkelig en udfordring for min sensitive hud, og jeg havde frygtet lidt at vende tilbage fra det varme vejr i Marrakech til den bidende kulde herhjemme. Til gengæld er det lykkedes mig at holde den tørre hud for døren takket være et par nye beautyfavoritter fra Weleda, som jeg har modtaget i gave. En cold cream særligt velegnet til tør og sensitiv hud, som jeg bruger hver aften, efter at have renset ansigt og fjernet makeup med denne soothing almond facial oil. Begge dele er små mirakelsager, og jeg kan virkelig mærke, hvordan de gør min hud godt, og passer på den i kulden II
II Farve i kinderne, liv i øjnene og stort smil på min lørdagsgåtur i det fineste snelandskab nede ved mine forældre II
Ingen kommentarer