I garderoben

GARDEROBEREGNSKAB: FEBRUAR SHOPPING

3. marts 2018

februar-shopperegnskabII 1 GANNI PRINTET KJOLE II 2 FLETTASKE II 3 LEOPARD LOAFERS II 4 NUE NOTES BLUSE II 5 H&M DENIMJAKKE II 

Kalenderen skriver marts, og det er dermed tid til et lille tilbageblik på den shopping, jeg har gjort mig i løbet af den forgangne måned. Som I ved, havde februar jo den lille begrænsning, at jeg kun måtte shoppe for beløb svarende til, hvad jeg det lykkedes mig at få solgt for i løbet af måneden. Det viste sig dog ikke at være en stor hindring, og jeg kan se tilbage på en februar hvor seks virkelig skønne ting er flyttet ind i garderoben. Det første køb jeg gjorde mig, var den fine pastellyserøde denimjakke fra H&M, som jeg ikke kunne dy mig for at slå til på, da en rabatkjole fik den ned i 279kr. Desværre meldte vinteren efterfølgende sin ankomst, så det er ikke meget den har været i brug endnu – men forhåbentlig lige rundt om hjørnet. Derudover den fineste printede forårskjole fra Ganni. Faktisk er det en gave fra verdens bedste svigerforældre, som fejring af det kommende barnebarn, så det er ikke en, der har belastet mit februar regnskab, men jeg har alligevel valgt at tage den med for overblikket over, hvad der er flyttet ind i min garderobe i løbet af måneden. Det næste garderobesalget tillod mig at købe, er den fine stribede bluse fra Nué Notes, som virkelig har vist sig som et godt køb. Den er så blød og rar, og perfekt til hverdagsgarderoben, hvor den trods alt lyser lidt op. 

Sidste tre køb er gjort i Marrakech; et par seje leopardloafers, som også måtte med hjem i en zebrastribet udgave, og en flettaske, som jeg har været på udkig efter siden sidste sommer #ferieshoppingonpoint. I alt er min februarshopping løbet op i 1444kr, og med de fine forårssager der er flyttet ind, er jeg virkelig tilfreds med regneskabet. 

    Kommenter