6 ÅR SOM BLOGGER

Ved I hvad? Det er lige præcis seks år siden, at jeg sad en januardag, dødtræt af at læse til eksamen, og klikkede udgiv på mit aller første blogindlæg som en overspringshandling fra førnævnte eksamen. Siden da er 1.604 indlæg blevet udgivet, og det er altså lidt vildt at tænke på synes jeg. 

Når folk gennem tiden har hørt, at jeg har en blog, er et af de første spørgsmål altid, hvordan jeg får det til at hænge sammen med min hverdag. For med 37+ timers arbejde lagt hos momondo hver uge og et stort behov for også at bruge tid med de mennesker, der betyder noget for mig, er der ikke meget tid til overs, når træning og øvrige daglige gøremål i også er streget fra to-do listen. Derfor er jeg også altid ærlig om svaret. At det er svært. At det er benhård prioritering. Og at jeg de aftener, hvor jeg ikke har aftaler (eller når jeg kommer hjem fra min aftale) altid har et par timers arbejde med bloggen foran mig, ligesom jeg i weekenden gerne bruger, hvad der svarer til en hel arbejdsdag på at planlægge indhold til den kommende uge.

Det svar får altid folk til at måbe lidt, og det næste spørgsmål der følger, er gerne, hvorfor jeg bliver ved. Og svaret her er lige så simpelt, som bloggen er hårdt arbejde: fordi jeg ikke længere kan forestille mig en hverdag uden bloggen. Vi har haft op- og nedture, bloggen og jeg, men alligevel har den været en fast følgesvend, en god ven, der har været med mig i tankerne hver eneste dag de sidste seks år. Det er kun Mads, der kan slå det, og det siger vist ikke så lidt. Der har været kortvarige perioder, hvor jeg troede, bloggen og jeg var vokset fra hinanden, men heldigvis er de perioder altid blevet afløst af en fornyet lyst til og motivation for at blogge, og som jeg sidder her på bloggens seksårs fødselsdag er jeg mere end klar på at fortsætte mit arbejde med at gøre mit bloghjem til et rart sted at være – både for mig, men ikke mindst for jer kære læsere, som er – og altid har været – en af de helt store årsager til, at jeg bliver ved med at synes, det er sjovt. 

Seks år, det svarer til, at mit hjertebarn – min blog – nu er kommet i skolealderen. En alder der ude i den verden, der er på den anden side af skærmen, markerer overgangen til noget helt nyt, til et kapitel hvor man på en helt ny måde skal lære at stå på egne ben og forholde sig til en omverden og dens forventninger i et andet omfang end tidligere. Og det skifte har jeg i noget tid haft hængende lidt i baghovedet, jeg kan nemlig mærke, at jeg her i 2018 har lyst til, at der skal ske noget nyt med bloggen. Hvad det helt konkret ender ud med at blive, vil tiden vise, men jeg drømmer til en start om at få opfrisket det visuelle udtryk herinde, og så vil jeg gerne levere endnu mere kvalitetsindhold til jer – gerne noget som I rent faktisk kan tage med jer og bruge, hvad end det er en guide til de bedste spisesteder i København, de bedste serier på Netflix, eller mine erfaringer med at få den perfekte basisgarderobe. 

Jeg er i den grad klar på endnu et år med bloggen – og jeg håber, at I, kære læsere, er klar på at følge med.