Hverdagsliv

LØRDAGSPOSTKORT

4. november 2017

79437b9d-9ca0-4cf2-9127-a880ada4f3e0

Godmorgen venner, er I klar til at lade weekendfreden indfinde sig? Jeg udnytter en sløv morgen uden planer til at liveblogge fra sengen. Mads og jeg har begge en ret kompakt hverdag, og selvom jeg i hvert fald har det bedst med mange bolde i luften, så har vi også brug for lige at nulstille engang imellem. Derfor er lørdag morgen nærmest hellig for os. Ingen træning, ingen tidlige aftaler, ingen praktiske gøremål, men istedet tid til at blive lidt længere under dynen. Aller helst i selskab med Mads & Monopolet mens de faste weekendaviser (altid Børsen og Berlingske, man kan ikke tage CBS’erne ud af os) bladres igennem. 

Vi var til fødselsdagsfest for min veninde Charlotte og hendes kæreste Nicolai igår. Med fadølsanlæg, pizza ad libitum og kagekone. En perfekt treenighed, som lagde en god bund for en god aften. Og selvom vi var hjemme allerede halv 2 igår og er gået fri for de helt store tømmermænd, så kan man jo godt lade sig rive lidt med af stemningen, og jeg har derfor lige lokket Mads afsted efter croissanter (byens bedste fra Emmerys), som vi har tænkt os at spise i sengen. Lørdag morgen on point med andre ord, og jeg nyder at min sædvanlige rastløshed indtil videre er holdt i skak.

Mads skal til julefrokost med drengene allerede til middag, så jeg tænker, at mit lørdagsprogram kan skydes indtil da. Som altid har jeg en liste af småprojekter her hjemme, som jeg godt gad igang med; slibe og behandle bordplader i køkken og badeværelse, reparere og male væggen bag vores nye toilet, fixe lidt malerskader på vores gamle toilet. Få vasket tøj. Der er rigeligt at tage fat på. Men ikke nu. Lige nu trækker jeg vejret helt ned i maven og nyder den komplette ro det giver, at høre panelet i Mads og monopolet diskutere små og store dilemmaer.

God weekend!

  • Reply
    Maja Harder
    4. november 2017 at 10:26

    Det lyder som en god fødselsdagfest og begivenhedrigsweekend 🙂 En lørdagsmorgen under dynen med Mads og ko lyder også perfekt

    • Reply
      merimeri
      4. november 2017 at 10:51

      Jeg har i hvert fald svært ved at komme i tanke om en bedre start på dagen! Håber du har en god weekend foran dig søde Maja! Knus til dig

  • Reply
    Thit
    4. november 2017 at 16:52

    Åhh, det lyder dejligt. Og præcis som det, jeg gerne vil blive bedre til.. Jeg er så dårlig til bare ‘at være’. Som for eksempel i dag, hvor jeg ikke havde nogle planer men alligevel var til spinning 8.45. På den anden side trives jeg jo med det, men jeg gad godt være bare lidt bedre til at trække stikket – med god samvittighed.

    • Reply
      merimeri
      5. november 2017 at 19:56

      Hvis det er nogen trøst, så er jeg normalt virkelig dårlig til ikke at være igang med et eller andet. Som fx i morges, hvor jeg vågnede kl 6, og straks gik igang med at tænke på alle de ting, jeg gerne ville nå i løbet af dagen (så er det altså svært at falde i søvn igen, skulle jeg hilse at sige). Så ja, jeg øver mig også, og så nyder jeg de dage, hvor det rent faktisk lykkes bare at være. Som fx i går morges! Knus til dig Thit

Kommenter