Hverdagsliv

SMÅ GLIMT FRA UGEN DER GIK

2. oktober 2017

Hej venner, åh I kun tro, at jeg har haft en rar start på ugen. Altså så rar som en mandag nu engang kan være, når man unægteligt ikke ville have noget imod, at weekenden ikke var slut endnu. Jeg startede morgenen med at forlænge weekendfølelsens lidt; Mads og jeg stod op så vi havde god tid til at hygge om morgenmaden, læse aviser og jeg fik færdiggjort blogindlægget med de pæne nyheder fra H&M Home. Nu er jeg lige kommet hjem fra arbejde, og jeg har droppet mandagstræningen til fordel for en aften i hyggetøj og med min bog. En blid overgang til en ny uge med andre ord. 

Til gengæld glæder jeg mig ret meget til denne uge, som i modsætning til sidste uge gerne skulle byde på noget andet end lange, travle dage på job efterfulgt af aftener foran computeren, for at få forberedt indlæg til bloggen. Selvom ugen fløj afsted, og det var fedt at nå i mål med en masse ting, så kan jeg også mærke, at jeg trænger til at blive luftet lidt i denne uge, og se noget andet end min computerskærm. Heldigvis byder ugen på flere gode planer; morgenmad på Apollo i morgen, en gåturs-date med en anden veninde i morgen eftermiddag, middag med gode venner torsdag, fredagsdrinks med veninder, datenight lørdag og endnu en morgenmadsaftale med en veninde søndag. Og jeg glæder mig så gevaldigt til det hele! Inden jeg helt overgiver mig til den nye uge, kommer der dog en god håndfuld rare billedglimt fra den uge, vi nu har lagt bag os.

img_4298II Mit nye grønne plantebarn! Hvem kan stå for en plante med navnet banana musa? Ikke mig! II

img_4288II Suppesæson; endnu en grund til at være bare en lille smule forelsket i efteråret II

img_4299II Jeg bliver simpelthen så glad af at være afsted til yoga. I en travl hverdag føles det som terapi at finde en time til at søge ind i sig selv og bare være. Noget jeg bliver virkelig udfordret af, men som jeg kan mærke, gør godt II

img_4323II Noget af det bedste, jeg ved, er, når Mads og jeg begge sidder og arbejder eller læser ved vores store spisebord. Sådan en rar måde at være sammen på, uden det behøver kræver en hel masse – hverken ord eller handlinger II

img_4326II Fredag havde jeg møder indtil sent, men til gengæld stod Mads klar med kolde Lillet Vive, som vi indtog i de sidste eftermiddagssolstråler på vores favorit hangout sted Litauens Plads II 

img_4348II Datenight med champagne og friske forårsruller indtaget på sofabordet som et hyggeligt lille afbræk. En kæresteaften behøver ikke være dyr eller kræver masser af planlægning  – det kan være mindst lige så hyggeligt derhjemme! II

img_4376II Lørdag vågnede vi tidligt, som vi oftest gør, og vi trissede herefter ned på Værnedamsvej til morgenmad på Les Trois Cochons. Det var første gang, vi var der, efter de har lavet om dernede, og det hele var simpelthen så lækkert. Som en lille bid af Paris, og jeg glæder mig allerede til næste gang, jeg kan tilsnige mig en sløv morgen dernede II

  • Reply
    venterpaavin
    2. oktober 2017 at 19:43

    Smukke og hyggelige glimt – ikke dårligt med hverken supper, drinks eller et nyt grønt familiemedlem.

    • Reply
      merimeri
      3. oktober 2017 at 10:45

      Tak kære du! Og nej, jeg føler også jeg nærmest ramte jackpot med den treenighed i sidste uge 😉 Klem til dig

  • Reply
    Marie
    3. oktober 2017 at 8:05

    Jeg har har akkurat oppdaget bloggen din, og jeg ELSKER den! Du har det så lekkert hjemme, virkelig en inspirasjon! Ha en fin uke!

    • Reply
      merimeri
      3. oktober 2017 at 10:47

      Marie, hvor er du sød! Tusind tak for din fine kommentar <3 Ha en deilig uke. Knus til dig

  • Reply
    Betina
    3. oktober 2017 at 11:51

    Hvor er din fine yogamåtte fra? Det er ret praktisk med en taske til måtten 🙂

Skriv et svar til merimeri Annuller kommentar