Hverdagsliv Ting jeg kan li'

FREDAGSFRISTELSER #14

22. september 2017

ternet-nederdel

KAN INDEHOLDE REKLAMELINKS: II 1 LILLA STRIK MANGO II 2 TASKE ZARA II 3 PRIKKET SLÅ-OM-KJOLE MANGO II 4 TERNET NEDERDEL MANGO II 5 GIRLFRIEND JEANS H&M II 6 VID SKJORTE H&M II 7 PRINTET FLÆSENEDERDEL TOPSHOP II 8 PUMPS &OTHER STORIES II 

Åh, WEEKEND! Egentlig er det utroligt, at man kan glæde sig så meget til noget, som gentager sig hver eneste uge. Nåh, men det kan jeg altså. Glæde mig. Og weekenden er hermed erklæret for åben, efter at jeg netop et kommet ind af døren efter et glas fredagsvin på arbejdet, og gaveindkøb til den fødselsdag, jeg skal til på søndag. 

Mads og jeg har planer om at tage i Tivoli i aften, hvor Nik&Jay lukker og slukker for fredagsrock i år. Kan ikke huske, om jeg har nævnt det, men Nik&Jay er nok det musiknavn, vi har været til flest koncerter med gennem tiden, og selvom jeg ikke ligefrem associerer mig selv med en fangirl, må jeg alligevel indrømme, at drengene altså er nogle af dem, jeg har haft de bedste koncertoplevelser med. Ikke musikalsk, bevares, men på underholdningsbarometret. Ingen kan rigtig samle hele deres publikum og sørge for en fest på samme måde som de kan det, og jeg er derfor også spændt på, hvordan det hele kommer til at løbe af stablen i Tivoli i aften. Sidste gang jeg oplevede dem i Tivoli, måtte man lukke ned for indgangen allerede tidligt på aftenen, men jeg satser på, at de har mistet lidt fæste siden dengang i 2009, så vi trods alt stadig kan komme til, haha.

Inden jeg vil få #martiniihåndenogskofragucci (sorry, den var for nem), vil jeg dog lige nå at få delt denne uges fredagsfristelser, for jeg har glædet mig lidt til at vise jer alle de fine sager, jeg har fundet frem til i denne uge.

Første fredagsfristelse står Mango for med denne fine lilla strik. Jeg er garanteret ikke den eneste, som har sendt lange blikke efter de populære hulstrik fra Ganni, men som hverken kan eller vil kaste 3000kr efter sådan en sag. Istedet lurer jeg lidt på strikken fra Mango, som er et virkelig fint og budgetvenligt alternativ. Gad godt bruge den sammen med de forvaskede girlfriend jeans fra H&M, som jeg netop har købt hjem. De sidder SÅ fint på, og har en helt perfekt længde til lige omkring anklen, og jeg glæder mig til at vise jer dem i aktion. 

Strikken ville også være ret fint udover den prikkede slå-om-kjole, som også er fra Mango – og som også til forveksling kunne minde lidt om den sort-hvid prikkede silkekjole fra Ganni. De røde pumps fra &Other Stories som en fin kontrast, og den mørkeblå skuldertaske fra Zara, som prikken over i’et. 

Udover pastelfarvet strik og fint print, har jeg i denne uge også kig på den seje rød-hvid stribede skjorte fra H&M, som både vil være sej sammen med førnævnte girlfriend jeans men også sammen med den printede flæsenederdel fra Topshop. Den ser ud til, at være i samme pasform og stil som den prikkede nederdel her, som I er mange der har sukket efter, så måske denne kunne være et alternativ? Synes i hvert fald at den er noget så fin med de røde blomster på til at bryde prikkerne lidt op. Den nederdel er dog ikke den eneste, jeg har kig på. Den ternede fra Mango er også et godt bud på en efterårstilføjelse til garderoben. Tern er jo en af sæsonens største trends, så jeg pønser helt sikkert på at lade lidt mere flytte ind, og nederdelen ville ikke været noget dumt sted at starte. 

 

  • Reply
    ida
    22. september 2017 at 17:34

    De røde sko.. Ej de er simpelthem så pæne!

    • Reply
      merimeri
      22. september 2017 at 18:44

      Ja ikke? Jeg har altså også set mig ret lun på et par postkasserøde sko som tilføjelse til skogarderoben.

  • Reply
    Rebecca
    23. september 2017 at 17:39

    Muligvis den pæneste “fredagsfristelser” til dato! Selvom der har været mange gode 🙌

    • Reply
      merimeri
      26. september 2017 at 14:46

      Hvor er du sød Rebecca! Det var også lidt en udfordring for min shopperygrad, at der var SÅ mange pæne sager at vælge imellem til sidste uges indlæg 😉

Skriv et svar til Rebecca Annuller kommentar