Det har jeg på

OOTD: WORK ATTIRE WITH A TWIST

26. august 2017

p8250077p8250125p8250139p8250143INDEHOLDER REKLAMELINKS: II SKJORTE NOTICE (gammel, men lignende HER) II NEDERDEL STORM & MARIE II STRØMPER SELECTED II SNEAKERS ASICS II TASKE ZARA (gammel, men lignende HER)

Glædelig lørdag, venner. Har I en dag med gode planer i sigte? Jeg er stået op til en lørdag helt og aldeles uden planer. Og det passer mig glimrende. Vi har derfor lagt ud med et sent morgenbord, og sidder nu med weekendens aviser, Mads & Monopolet på radioen, og jeg hygger lidt med bloggen. Yndlings weekendtradition.

Det eneste jeg reelt set skal nå i dag, er at få pakket og gjort klar til loppemarked i Gentofte i morgen, hvor jeg har en stand med mine veninder Kristina og Nicoline. Jeg har aldrig været på det loppemarked før, så er lidt spændt på, hvordan salget kommer til at gå. Kryds lige fingre for, at der kommer lidt penge i kassen, som kan gå til nye efterårskøb. Apropos indlægget igår om min garderobetræt, er min ønskeseddel nemlig lang, men ovenpå sommerferie og en september der byder på en del fødselsdagsfejringer og gaveindkøb, er tøjbudgettet skrumpet lidt ind. 

Derfor blev jeg også glad da jeg igår genfandt en løs, hvid skjorte på tøjstativet. Den har ikke været i brug i flere år, men igår kom den på sammen med min stribede nederdel fra Storm & Marie, som altså har vist sig at være et af sommerens aller bedste køb. Outfittet blev ret klassisk og oplagt til en dag på kontoret. For ikke at se alt for sekretæragtig ud gav jeg outfittet et twist ved at sætte det sammen med mine grønne sneakers fra Asics og glimmerstrømper. Jeg synes selv, at det endte med at spille ret godt sammen, så det bliver helt sikkert en kombination der kommer på igen.

    Kommenter