outfit inspiration

BEKENDELSER FRA ET PRØVERUM

11. maj 2017

kjoler-til-bryllup

Glædelig bededag derude. Jeg håber, at I på nuværende tidspunkt sidder med krummer fra aftenens hveder i skødet, og måske en smule tandsmør i mundvigen, klar til at blive indlullet i bededagsferiehygge? Jeg er alene hjemme i aften, og jeg kom frem til, at det virkede lige ambitiøst nok at bage hveder til mig selv, så vi har istedet udskudt den tradition til i morgen. Til gengæld har jeg lige spist et festmåltid uden lige bestående af spejlæg, cherrytomater og en avocado, hvilket vel også har en slags charme. Hvis man vel og mærke forestiller sig, at det hele smager af hvedemel og kardemomme istedet. 

Ret skal være ret. Jeg har faktisk en smule vaffeldej tilbage i køleskabet fra igår, hvor min veninde Kristina og jeg lavede vafler, og som fejring af den forlængede weekend, har jeg tænkt mig at komme til bunds i dem om lidt, og jeg vil spise dem i selskab med Hannah, Marnie og de andre Girls. 

Nåh men i virkeligheden var det slet ikke mad, indlægget her skulle handle om. Istedet skal vi snakke lidt mere om bryllupskjoler. Jeg har nemlig brugt det meste af eftermiddagen på at fare rundt fra prøverum til prøverum og få prøvet så mange som muligt af kjolerne fra blogindlægget her. I var en del der fulgte med på min insta story, hvor jeg delte kjolerne, og det var simpelthen så hyggeligt at få jeres input med på vejen. Som at have et helt kor af veninder med i prøverummet  <3 

Kjolerne her var tre af budene fra idag, og den foreløbige dom tyder på, at jeg skal i grønt til brylluppet. Den mørkegrønne kjole fra Designers Remix har været en personlig favorit helt fra start, men jeg må indrømme, at jeg er lidt betænkelig ved de 2200kr den koster, selvom den er vanvittig smuk. Den er ikke helt afskrevet, for der er også et par andre runde fødselsdage i løbet af sommeren, som den ville kunne gå til. Til gengæld faldt jeg over det mintgrønne silkesæt fra Second Female bestående af denne nederdel og toppen her. Og det er virkelig vokset på mig. Prisen er lidt mere overkommelig sammenlignet med Designers Remix kjolen, og det taler for, at både nederdel og top vil kunne bruges hver for sig, hvilket gør det hele lidt mere anvendeligt. Også på instagram var I mange, der var ret begejstrede for sættet. Den printede kjole fra Nue Notes var nok lidt mere et sats, og selvom jeg synes den er fin og ret sej, blegner den altså sammenlignet med silkekjolerne, så den er elimineret fra listen igen. Tilbage står valget mellem de to grønne kjoler. 

Men hvilken en skal jeg vælge?

  • Reply
    ida
    11. maj 2017 at 21:51

    Åhh den mørkegrønne er simpelthen så flot til dit hår og hud!

    • Reply
      merimeri
      16. maj 2017 at 16:07

      Åh tak kære du, jeg synes også stadig den er vanvittigt smuk, men er nok kommet frem til, at kontrasten bliver lidt for hår til min lyse hud, så tror jeg ender med det mintgrønne sæt.

  • Reply
    Henriette
    11. maj 2017 at 22:11

    Den mintgrønne. Uden tvivl

    • Reply
      merimeri
      16. maj 2017 at 16:08

      Tror også jeg er nået frem til, at det skal være det mintgrønne sæt. Så fint i farven og lidt mere anvendeligt på sigt, end den noget mere klassiske grønne silkekjole.

  • Reply
    Anne schelde
    11. maj 2017 at 22:28

    Helt sikkert det mint grønne, virkelig flot til dig.

    • Reply
      merimeri
      16. maj 2017 at 16:09

      Tak søde Anne. Tror også jeg er nået frem til, at det skal været det mintgrønne. Skal lige prøves en sidste gang, og så håber jeg, at jeg er klar til en endelige beslutning 😉

  • Reply
    Sara
    12. maj 2017 at 0:13

    Den mørkegrønne er helt fantastisk flot, og farven er SÅ flot til dit hår!😃

    • Reply
      merimeri
      16. maj 2017 at 16:10

      Jeg synes også den er noget af det smukkeste <3 Jeg er dog nok kommet frem til, at farven faktisk bliver lidt hård til min lyse hud, og at udtrykket istedet bliver lidt blødere med den mintgrønne, hvilket jeg egentlig nok er mere til.

  • Reply
    Cecilie
    12. maj 2017 at 7:49

    Stemmer på sættet! Og tak for inspiration, det ryger lige på ‘må prøve til mit eget bryllupslook’, når min søster skal giftes her i juni 🙂

    • Reply
      merimeri
      16. maj 2017 at 16:12

      Selv tak kære du, glad for vi kan hjælpes lidt ad med at blive bryllupsklar. Tror også jeg ender med sættet. Det er vist storfavoritten her i kommentarsporet også, og jeg følte mig virkelig godt tilpas i det.

  • Reply
    Mette
    12. maj 2017 at 8:29

    Helt klart sættet, det er SÅ fint! Synes personligt prisen er alt for voldsom på kjolen, men den er også fin. Sættet kan du få meget glæde af, tror jeg.

    • Reply
      merimeri
      16. maj 2017 at 16:13

      Jeg er fuldstændig enig med dig Mette, og det er også nogle af grundene til, at jeg nok hælder primært til sættet nu. Må lige have prøvet det en sidste gang, inden jeg forhåbentlig slår til 😉

  • Reply
    Camilla T
    12. maj 2017 at 12:56

    Helt klart det mintgrønne! Du bliver så glad for, at det er sæt, tror jeg. Det er meget nemmere at bruge efterfølgende! 🙂 Og så er der altså et eller andet lidt konet over den mørkegrønne kjole – sorry to say 😉 Jeg ved ikke helt, hvad det er.. Måske udskæringen? Jeg synes i hvert fald, at sættet passer perfekt til dig 🙂

    • Reply
      merimeri
      16. maj 2017 at 16:15

      Det er sjovt du nævner udskæringen Camilla, for det er faktisk også den, der udfordrer mig mest. Føles meget tildækket, de bare arme til trods, når kjolen går helt op i halsen på den måde. Jeg hælder derfor også til sættet, så må lige forbi og have det prøvet en sidste gang 🙂

  • Reply
    Sara
    12. maj 2017 at 15:55

    Jeg synes sættet er det der klæder din krop bedst. 🙂

    • Reply
      merimeri
      16. maj 2017 at 16:15

      Tak søde Sara, følte mig også virkelig godt tilpas i det – måske endda lidt bedre i sættet end i kjolen, og den følelse skal man altså gå efter!

  • Reply
    Ida
    12. maj 2017 at 20:33

    Jeg er vild med det lyseblå sæt fra Second Female.
    Det er utrolig fint og klæder dig godt. Og så kan det bruge til flere lejligheder, både sammen og hver for sig 🙂

    • Reply
      merimeri
      16. maj 2017 at 16:24

      Tak kære Ida. Efter virkelig mange overvejelser og argumenter for og imod er jeg også nået frem til, at jeg hælder mest til sættet. Skal liiige have prøvet det en sidste gang, og så er jeg forhåbentlig klar til at slå til 🙂

Skriv et svar til merimeri Annuller kommentar