I garderoben På ønskelisten

9 LÆKRE TILFØJELSER TIL DIN TRÆNINGSGARDEROBE

9. november 2016

laekkert-traeningstoejII 1 ASICS LØBEJAKKE II 2 CASALL SPORTSBH II 3 CASALL TIGHTS II 4 ADIDAS LØBEBLUSE II 5 CASALL TIGHTS II 6 NIKE TIGHS II 7 NIKE TOP II 8 NEW BALANCE SPORTSBH II 9 NIKE TOP II

Jeg er inde i en ret god rytme med min træning for tiden … men det betyder også at mit træningstøj er gevaldigt under pres, da det konstant er til vask og derfor også hurtigere bliver nusset og kedeligt at se på. Og jeg er altså en af dem, der motiveres af at have noget lækkert træningstøj. Det gør det lige dét lettere at komme afsted til træning, hvis man har tøj på, man føler sig tilpas i.

Så for ikke at sætte de gode vaner over styr, trænger min træningsgarderobe til en opgradering. Jeg mangler både tights, toppe og en sportsbh mere. Helst fra enten Nike eller Casall, som er favoritterne, når det kommer til træningstøj. Jeg brugte derfor lidt af aftenen igår på at lede efter de bedste bud på nogle nye træningsfavoritter, og da jeg garanteret ikke er den eneste, der motiveres af lækkert træningstøj, tænkte jeg at jeg ville dele min ønskeseddel herinde. 

Personligt er jeg mest til træningstøj i lidt mere afdæmpede farver og kan kun lige akkurat snige mig med på en pastelfarve. Tøj i skrigpink, neongrøn og orange bliver aldrig mig, hvilket disse 9 favoritter vist vidner meget godt om. De sorte tights med meshdetaljer fra Casall står øverst på ønskesedlen, efterfulgt af den sorte sportsbh fra New Balance og de to toppe med bryderryg fra Nike. Hvis ikke træningstøj var så pokkers dyrt, var jeg slået til på det hele med det samme, men jeg ender nok istedet med at købe dem hjem ad et par omgange. Og så håbe på, at resten gemmer sig under juletræet i år.

  • Reply
    Katrine Guldbæk
    9. november 2016 at 21:17

    Vildt fine sager. Bukserne er lige mig 🙂

    • Reply
      merimeri
      9. november 2016 at 21:33

      Åh, ja de er altså også fine – og jeg ville ønske jeg havde råd til at klikke alle tre par hjem 😉

Kommenter